Truet dansk journalist: Demokrati kan ikke tages for givet

Dialogen var øverst på dagsordenen under mandagens ramadanmiddag

Sergeot Uzan får her et kæmpe kram under ramadanmiddagen af  Özlem Cekic. Han er far til Dan Uzan, der 15. februar 2015 blev myrdet foran den jødiske synagoge i København under  Omar Abdel Hamid El-Husseins terrorangreb. Samme dag myrdede Omar også Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro, ligesom flere politifolk blev såret. Foto: Stine Tidsvilde (SE MANGE FLERE BILLEDER I GALLERIET I BUNDEN AF ARTIKLEN)
Sergeot Uzan får her et kæmpe kram under ramadanmiddagen af Özlem Cekic. Han er far til Dan Uzan, der 15. februar 2015 blev myrdet foran den jødiske synagoge i København under Omar Abdel Hamid El-Husseins terrorangreb. Samme dag myrdede Omar også Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro, ligesom flere politifolk blev såret. Foto: Stine Tidsvilde (SE MANGE FLERE BILLEDER I GALLERIET I BUNDEN AF ARTIKLEN)

KÆMPE BILLEDGALLERI: Se de mange billeder fra eventen her

Uanset vejr, vind og destination går Jyllands-Postens nu tidligere kulturredaktør og nuværende journalist og debattør, Flemming Rose, aldrig ud 'uden sine overfrakker'.

Frakker er i flertal, fordi de ikke er lavet af stof, men er de betjente, der konstant beskytter Rose og hans familie mod de ekstreme muslimer, der fortsat truer med at slå ham og flere Muhammed-tegnere ihjel.

Maden til den store, danske ramadanmiddag var tilberedt af frivillige kræfter i København. Der var så rigelige mængder, at de mange rester omgående blev givet videre til Mændenes Hjem. Foto: Stine Tidsvilde
Maden til den store, danske ramadanmiddag var tilberedt af frivillige kræfter i København. Der var så rigelige mængder, at de mange rester omgående blev givet videre til Mændenes Hjem. Foto: Stine Tidsvilde

Enormt vigtigt møde
Alligevel ser han ingen modsætning i, at han mandag aften mødte op til den ramadanmiddag, som Ekstra Bladet var med til at arrangere i Politikens Hus. Her mødte flere end 150 både muslimer, men også troende fra andre trosretninger og ateister op.

- Jeg har en dialog med Özlem Cekic, som jeg har enormt stor respekt for det, som hun laver med sin dialogkaffe.

- Og jeg synes, det er enormt vigtigt. Det er nogle af de samme ting, som jeg er optaget af, hvor man - uden at skulle sidde i en rundkreds og blive enige - alligevel kan have en samtale.

- Det kan godt være, at man ikke flytter så meget. Men man ser hinanden som mennesker. Og det er den måde, man undgår, at ting udvikler sig til vold på.

Sangeren Isam B havde skrevet en særlig ramadansang, der blev uropført under middagen. Foto: Stine Tidsvilde
Sangeren Isam B havde skrevet en særlig ramadansang, der blev uropført under middagen. Foto: Stine Tidsvilde
 

- Hvis man vil være i Danmark, skal man vælge de værdier til, som findes her, sagde Kristian Jensen. Foto: Stine Tidsvilde Valg19 - 28. maj. 2019 - kl. 00:09 V til Paludan og ekstreme muslimer: I er demokratiets fjender

Kampen er ikke slut
Flemming Rose erkender, at det er en stor belastning for ham, men ikke mindst hans familie at han fortsat skal leve under politiets beskyttelse. Men han er alligevel glad for, at han bor i et demokrati, hvor staten passer effektivt på ham.

- Der er mange steder, hvor det slet ikke var givet, at jeg kunne få den beskyttelse, siger han til Ekstra Bladet. Og han mener, at truslerne er en pris, man må være parat til 'at betale'.

- Det er nemlig ikke givet, at bare fordi man har haft ytringsfrihed en gang, så har man det for evigt.

- Hver generation må derfor tage sine egne kampe. Hvis vi ikke tager dem, forvitrer vores samfund, mener han.

Flemming Rose er fortsat truet på livet for sit journalistiske arbejde. Foto: Stine Tidsvilde
Flemming Rose er fortsat truet på livet for sit journalistiske arbejde. Foto: Stine Tidsvilde
 

Hård tone på nettet
Dialog er ifølge Natasha Al-Hariri, der er ny direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom, for hende også første skridt på vejen fra dybe grøfter til at bygge broer.

- Der er ingen tvivl om, at uenighed aldrig må stå i vejen for, at vi kan sætte os ned og tale sammen, mener hun.

- Og den demokratiske samtale spirer bestemt hos særligt den yngre generation.

- Men samtalen på de sociale medier er samtidig blevet grovere og hårdere end nogensinde.

Uenighed fører ingen vegne uden dialog, mener Natasha Al-Hariri. Foto: Stine Tidsvilde
Uenighed fører ingen vegne uden dialog, mener Natasha Al-Hariri. Foto: Stine Tidsvilde

Faster for deres tro

Op mod to milliarder muslimer faster i disse uger som en del af ramadanen.

I år varer den religiøse begivenhed fra 5. maj til på tirsdag i næste uge.

Faster i dagslys

I den periode må en troende muslim hverken spise, drikke, dyrke sex eller ryge fra solopgang til solnedgang. Blandt andre mindreårige, ældre og syge er dog undtaget fra fasten.

Ramadanen er den vigtigste måned i den islamiske tro og skyldes, at profeten Muhammed modtog sin første åbenbaring fra ærkeenglen Gabriel.

Når ramadanen slutter, fejres det med den såkaldte eid-fest, hvor familie og venner mødes.

Der holdes i øvrigt både en fest efter ramadanen og en et par måneder senere, når den årlige pilgrimsfærd til Mekka finder sted.

Medier har et ansvar
Forfatter og muslim, Tarek Hussein, opfordrer dog samtidig medierne til at tage deres ansvar mere alvorligt.

- I som medier har over en bred forstand et kæmpe ansvar for, hvilke billede I tegner, mener han.

For eksempel tegner medierne ofte et skævt billede af, hvor demokratiske muslimer er.

- I Danmark har vi altså 170 moskeer, hvor blot fem siger, at man som muslim ikke skal stemme.

- Men de 165 andre opfordrer altså eller siger direkte, at det er en pligt at deltage i valget.

- Det mener jeg også, at man har.

Islam og demokrati er ikke en modsætning, mener Tarek Hussein. Foto: Stine Tidsvilde
Islam og demokrati er ikke en modsætning, mener Tarek Hussein. Foto: Stine Tidsvilde

– Islam får jo ofte det stempel, at religionen ikke kan forenes med demokratiet. Hvad mener du om den påstand?

- Det er jo et fremragende spørgsmål. Det er bare meget sjovt, hvordan almindelige muslimer ofte skal have at vide fra højrefløjen - og som ikke er muslimer - hvordan vi skal fortolke vores religion, siger Tarek Hussein med et stort smil.

- Jeg oplever altså tit, at når jeg siger til folk, at jeg er demokrat, og jeg elsker Danmark, så får jeg at vide fra folk, der ikke er muslimer, at det er jeg ikke, fordi som vi forstår muslimer, kan du ikke være demokrat.

- Og jo, vi har bestemt et lille mindretal, der ikke mener, at du kan stemme og er antidemokratiske. Men der er altså flertallet, der stemmer.

Poul Madsen: Derfor er vi med

Det er politikeren Özlem Cekic, hospitalsimanen Naveed Baig og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, der har taget initiativet til mandagens ramadanmiddag.

- Der har været alt for mange stemmer, synes jeg, i den her valgkamp, som vil splitte danskerne, siger Poul Madsen om ideen.

- Der er alt for mange, som vil sige, at nogen er bedre end andre.

1 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
2 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
3 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
4 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
5 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
6 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
7 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
8 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
9 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
10 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
11 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
12 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
13 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
14 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
15 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
16 af 17 Foto: Stine Tidsvilde
17 af 17 Sergeot Uzan får her et kæmpe kram under ramadanmiddagen af Özlem Cekic. Han er far til Dan Uzan, der 15. februar 2015 blev myrdet foran den jødiske synagoge i København under Omar Abdel Hamid El-Husseins terrorangreb. Samme dag myrdede Omar også Finn Nørgaard ved Krudttønden på Østerbro, ligesom flere politifolk blev såret. Foto: Stine Tidsvilde (SE MANGE FLERE BILLEDER I GALLERIET I BUNDEN AF ARTIKLEN)
37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere