V med på at fjerne uddannelsesloftet men mangler finansiering

Venstre var med til at lave uddannelsesloftet. De er klar til at lægge det i graven, hvis pengene findes

Tommy Ahlers er åben for at fjerne uddannelsesloftet. Foto: Jens Dresling
Tommy Ahlers er åben for at fjerne uddannelsesloftet. Foto: Jens Dresling

Venstre vil ikke stå i vejen for en afskaffelse af uddannelsesloftet, der begrænser dobbeltuddannelse blandt unge.

Det siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V). Partiet har dog ikke nogen finansiering på plads.

- Vi konstaterer, at der tegner sig et flertal for at afskaffe det. Og det vil vi ikke være i vejen for, siger ministeren. 

Begrænsninger
Venstre var selv med til at indføre uddannelsesloftet, og ifølge Tommy Ahlers er de grundlæggende tanker om det rigtige, men det sætter begrænsninger. 

- Vi kan mærke, at det går mod vores overordnede tanker om uddannelsessystemet, der skal være fleksibelt. 

- Uddannelsesloftet bliver af de studerende set som, at de ikke må træffe forkerte valg og lave fejl. Det går fuldstændigt i mod det, som vi gerne vil med uddannelsessystemet, siger Tommy Ahlers.

Partiet har ikke skrevet en afskaffelse af uddannelsesloftet ind i dets økonomiske plan, derfor har Venstre heller ikke nogen finansiering. Ifølge Ahlers koster en afskaffelse af uddannelsesloftet 300 millioner kroner om året.

Men Venstre er klar til at kigge på forslag, der ikke medfører højere skatter.

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere