Venstre møder modstand

Velfærdsløft og et skattestop hænger ikke sammen, mener flere i det politiske Danmark

Her giver Henrik Qvortrup sit bud på værdien af Løkkes skattestop. Videoreportage: Ekstra Bladet TV

MERE VALG - følg vores live valgdækning her

Venstre går til valg på et såkaldt velfærdsløft ledsaget af et skattestop. Det sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved Venstres kandidat- og hovedbestyrelsesmøde i Bella Center i København.

Udmeldingen har fået politikere på tværs af partierne til tasterne. Her følger et overblik af nogle af reaktionerne, som Ritzau har samlet sammen:

* Jacob Mark, gruppeformand for SF:

- Jeg tror, at de fleste kan se, at de nødvendige investeringer i velfærden ikke kan lade sig gøre med et skattestop. Og så handler det om, hvad man prioriterer, når man står i stemmeboksen.

* Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedslisten:

- Enhedslisten er store tilhængere af skattelettelser. I bunden. Men de penge Venstre har brugt til skattelettelser, 21 mia. bare den sidste valgperiode, er primært kommet de rigeste til gode. Velfærden, arbejdsløse og klimaet kommer i anden række. Det her er jo reelt Løkkes løfte om at fortsætte den linje.

* Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative:

- A = skattehop. V = skattestop ... Men altså, det er borgernes penge. Lad dem beholde nogle af dem selv. Vi har før kæmpet skattelettelser hjem, skriver han blandt andet på Twitter.

Lars Løkke Rasmussen fremlagde søndag det skattestop, der er opfølgningen til det velfærdsløft, Venstre tidligere på ugen lancerede. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Lars Løkke Rasmussen fremlagde søndag det skattestop, der er opfølgningen til det velfærdsløft, Venstre tidligere på ugen lancerede. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
 

* Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti: 

- Det er fornuftigt med ro omkring skatten. Vi skal ikke love ufinansierede skattelettelser, og der skal være råd til en bedre velfærd, siger han til TV2.

* Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Liberal Alliance:

- Tre veje i skattepolitikken: S: op-op-op V: bevar den høje skat LA: ned med skatten, skriver han blandt andet på Twitter.

* Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos:

- Hvis Løkke vinder regeringsansvaret igen, så håber jeg, at man håndhæver skattestoppet mere konsekvent end i den seneste valgperiode. Her har man brudt skattestoppet otte gange.

Måske kan Bertel Haarder se noget, andre ikke kan, med sine nye Løkke-briller. Venstres partisekretær Claus Richter (t.v.) kan i hvert fald godt se komikken. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Måske kan Bertel Haarder se noget, andre ikke kan, med sine nye Løkke-briller. Venstres partisekretær Claus Richter (t.v.) kan i hvert fald godt se komikken. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

MERE VALG - følg vores live valgdækning her

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere