Annonce:
Annonce:

Hvad er vigtigst, Sikandar: Klimaet eller dig selv?

Frie Grønne afviser at gå sammen med Alternativet for at undgå stemmespild og komme over spærregrænsen. Ekstra Bladet spurgte derfor Frie Grønnes leder, hvad der egentlig er vigtigst - den grønne dagsorden eller ham selv?

Frie Grønnes leder, Sikandar Siddique, nægter at lægge sit parti sammen med Alternativet og de andre grønne småpartier for at undgå stemmespild. Derfor spurgte Ekstra Bladet, om han er vigtigere end klimaet , så Cecilie spørger, om han eller klimaet er vigtigst

Annonce:
Følg Politik

Hvis ikke Frie Grønne kan få gennemført deres klimapolitik præcis, som de vil have den, så kan det hele være ligemeget. Og lidt klimapolitiske forbedringer er ikke bedre end ingenting.

Sådan lød budskabet fra partiets leder, Sikandar Siddique, forud for aftenens partilederdebat. Han afviste igen at lægge sig sammen med Alternativet og dermed forsøge at undgå stemmespild hos de mindre grønne partier.

Noget som øvrige små grønne partier ellers har gjort for at forsøge at komme over spærregrænsen på to procent i bestræbelserne på at sikre et rødt flertal efter valget.

Uffe Elbæk har også forladt Frie Grønne til fordel for Alternativet i håb om at undgå stemmespild. Men Sikandar Siddique vil hverken lægge sig sammen med andre eller i øvrigt overhovedet indgå kompromiser om sin klimapolitik, forklarer han.

Annonce:

- Skal jeg sælge ud på mine værdier og principper, spurgte han retorisk Ekstra Bladets fremmødte journalist.

- Man kan vel ikke være i Folketinget og forvente at få alt gennemført?

- Nej nej, men jeg mener bare, at det man bliver nødt til at forstå, det er, at en tredjedel af Pakistan ligger under vand. Der er ingen kompromiser, der kan stoppe det.

- Men er lidt ikke bedre end ingenting?

- Nej. Ikke når det kommer til klimaet. Når det kommer til klimaet og ø-staterne er ved at blive oversvømmet, så kan du jo ikke sige til dem, "hey, vi er ikke færdige med at forhandle ..."

- Så lidt er ikke bedre end ingenting?

- På klimaet, er lidt ikke bedre end ingenting. Du skal levere tilstrækkelig handling.

- Er det så bedre, at der ingenting sker?

- Om du leverer så lidt eller så meget, det er ligemeget. Hvis det ikke er nok ...

- Og hvem bestemmer, hvad der er nok?

- Klimavidenskaben.

- Hvad er vigtigst, den grønne dagsorden eller Sikandar Siddique?

- Den grønne dagsorden.

Annonce:

- Hvorfor vil du ikke gå på kompromis og trods alt få noget gennemført? Er det ikke bedre end ingenting?

- Nej nej, det har jeg jo lige fortalt dig, at det ikke er. Fordi når vi får global opvarmning, så får vi tørke, så kan vi ikke sige, vi leverer en smule, men tørke, bliv væk. Det kan man jo ikke.

- Vil I så bare sidde som det eneste parti og bestemme hele klimapolitikken i Danmark?

- Vores opgave er ...

- Kan du ikke lige svare på det? Jeg føler, at du skal til at svare udenom. Prøv lige igen. Skal I rent bestemme klimapolitikken i Danmark for at den skal være god nok?

- Det skal klimavidenskaben.

- Men I er jo et politisk parti?

- Vi siger det, som klimavidenskaben siger til os. 

Se interviewet over artiklen

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: