Valggyser: Både Netanyahu og Gantz erklærer sejr

Der er tæt løb mellem blokkene i israelsk politik

Likud-lederen Benjamin Netanyahu erklærer sejr natten til onsdag. Foto: AFP
Likud-lederen Benjamin Netanyahu erklærer sejr natten til onsdag. Foto: AFP

Både premierminister Benjamin Netanyahu og hans politiske rival, Benny Gantz, erklærede sejr, mens stemmerne fra parlamentsvalget i Israel bliver talt op.

Det skriver den israelske avis Haaretz.

- Vi elsker jer, siger Likud-lederen Benjamin Netanyahu til sine tilhængere i en tale natten til onsdag.

- Dette er en stor sejr. Højreblokken vil fortsætte med at lede Israel i de næste fire år, siger han fra podiet med hustruen Sara ved sin side.

Men Benny Gantz, lederen af centrum-venstre-alliancen Blå og Hvid, er også sejrssikker. Han takker Benjamin Netanyahu for mange års tro tjeneste.

- Det er en historisk dag, siger Gantz og tilføjer, at han vil lede landets næste regering.

Artiklen fortsætter under billedet...

Benny Gantz står i spidsen for centrum-venstre-alliancen Blå og Hvid. Foto. AFP
Benny Gantz står i spidsen for centrum-venstre-alliancen Blå og Hvid. Foto. AFP
 

Klokken 05.00 er mere end 95 procent af stemmerne talt op og Likud står til at få 35 pladser i det israelske parlament, Knesset.

Benny Gantz, tidligere hærchef, står også til at få 35 pladser.

De første valgstedsmålinger gav ellers et forspring til centrum-venstre-alliancen, men som natten skred frem smuldrede forspringet.

Nu er der tæt løb mellem blokkene i israelsk politik, men ifølge den israelske avis har Netanyahu bedst mulighed for at danne regering. Der er i alt 120 pladser i Knesset.

Går efter rekord
Hvis det skulle lykkes Benjamin Netanyahu at danne den næste regering i koalition med små højrereligiøse partier, vil det gøre ham til premierminister for femte gang. Det er rekord i Israel.

Artiklen fortsætter under billedet...

Netanyahu kæmper for at blive israelsk premierminister for femte gang. Foto: AFP
Netanyahu kæmper for at blive israelsk premierminister for femte gang. Foto: AFP
 

Lige som i Danmark er normen i Israel koalitionsregeringer. Derfor kan der de næste dage ventes at blive gjort forsøg på aftaler på kryds og tværs af det politiske spektrum.

Ifølge stemmeoptællingen står en række mindre partier på både højre- og venstrefløjen til at ryge ud af parlamentet.

Det endelige valgresultat ventes senere onsdag.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere