Venezuelas præsident vil forhandle med oppositionen

Nicolás Maduro, præsident i Venezuela, vil forhandle med oppositionen under opsyn af internationale mæglere

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, er klar til at forhandle med oppositionen. Det siger han til det russiske nyhedsbureau Ria.

Forhandlingerne skal være med deltagelse af internationale mæglere, og der kan blive sat navn på inden for få timer.

- Jeg er klar til at sidde ved forhandlingsbordet med oppositionen og tale til gavn for Venezuela og for fredens og fremtidens skyld, siger han ifølge Ria.

Nicolás Maduro er i øjeblikket under hårdt pres som præsident i Venezuela, der samtidig befinder sig i en dyb økonomisk krise.

Lederen af oppositionen og formand for nationalforsamling, Juan Guaidó, udråbte i sidste uge sig selv som midlertidig præsident i landet.

Udfordreren har efterfølgende fået støtte af en lang række lande - herunder USA, Brasilien og EU.

I weekenden lød det fra EU, at Juan Guaidó ville blive anerkendt som præsident, hvis ikke Nicolás Maduro udskrev valg i løbet af otte dage.

Maduro har til gengæld støtte fra blandt andet Rusland, Kina og Tyrkiet.

Højesteret i Venezuela gav natten til onsdag Juan Guaidó udrejseforbud, og samtidig blev pengene på hans bankkonti indefrosset.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere