Venstre er klar på at sænke dagpengesats for nyuddannede

V-ordfører kalder flere forslag i regeringens reformudspil for fornuftige og er klar til forhandlinger

Troels Lund Poulsen (V) kalder dele af regeringens reformudspil for fornuftigt. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Troels Lund Poulsen (V) kalder dele af regeringens reformudspil for fornuftigt. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, vil afvente præsentationen af regeringens nye reformudspil, før han giver en samlet vurdering af det. Men det, der er kommet frem i flere medier, kalder han 'fornuftigt'.

Regeringen lægger ifølge TV 2, Børsen og Politiken op til at skære i dagpengesatsen for nyuddannede uden job. Venstre har for nylig spillet ud med et lignende forslag.

- Jeg synes, man skal se det samlede uddannelsessystem under et, og dermed også de muligheder man har som færdiguddannet. Man får en gratis uddannelse i Danmark, man får SU under uddannelse, og man kan tage lån.

- Så synes jeg også, det er fair at se på, hvor høj en dagpengesats man skal have, når man er ledig, siger han og tilføjer, at det er særligt vigtigt i en tid med mangel på arbejdskraft.

Regeringens udspil præsenteres klokken 10.00 i Statsministeriet.

En anden markant ting i udspillet er ifølge TV 2 en 37 timers aktiveringspligt for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Også her er Venstre særdeles åben.

- Vi synes, det er et fornuftigt og godt forslag, som vi gerne vil være med til at få gennemført, siger Troels Lund Poulsen.

Regeringens støttepartier Enhedslisten og De Radikale kommenterer ikke udspillet, før det er lagt helt frem, er meldingen.

Venstre er klar på at sænke dagpengesats for nyuddannede

Mette Frederiksen kan lykkes med at vende fortællingen, mener Joachim B. Olsen - hør hans forventninger til regeringens udspil her.

FAKTA: Lavere dimittendsats men højere fribeløb ved SU

Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret et reformudspil under navnet 'Danmark kan mere I'.

Her foreslår regeringen blandt andet at sænke dagpengesatsen for nyuddannede uden børn med 4000 kroner om måneden. Desuden foreslås en 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov.

Udspillet 'har det klare mål, at endnu flere skal arbejde'. Beskæftigelsen vil øges strukturelt med cirka 10.500 personer i 2030, lyder det.

Læs her, hvad hovedpunkterne i udspillet er:

* Lavere dimittendsats.

Regeringen vil sænke de nyuddannedes dagpengesats - den såkaldte dimittendsats.

Dagpengesatsen for nyuddannede dimittender, den såkaldte dimittendsats, skal sænkes til 9500 kroner månedligt. I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.

Har man børn eller er over 30 år, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.

Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode ifølge regeringen reduceres fra to til ét år.

Til gengæld skal den maksimale dagpengesats om måneden de første tre måneder øges til 24.500 kroner, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 'lang tid'. Det er cirka 5000 mere om måneden for ledige.

* Højere månedligt fribeløb.

Det månedlige friløb, der kan tjenes ved siden af SU'en, ønsker regeringen øges med 4000 kroner om måneden.

Beløbet er i dag på 13.711 kroner, hvis man er på en videregående uddannelse.

* 37 timers arbejdspligt.

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af et krav om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Det skal være udgangspunktet, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse.

* Modregning i pension droppes.

Regeringen vil droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder.

På den måde vil regeringen forsøge at få flere til at tage et job eller fortsætte med arbejde, når deres partner går på pension.

Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

* Klimavenlige erhvervsskoler.

Regeringen vil oprette tre 'helt nye' klimavenlige erhvervsskoler, siger Mette Frederiksen.

- Det skal være det bedste sted at uddanne sig for de unge, der gerne vil gøre en forskel for klimaet, siger Mette Frederiksen. Regeringen lægger op til, at skolerne skal oprettes i samarbejde med erhvervslivet.

Målet er at få reduceret gruppen af knap 50.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, siger Mette Frederiksen.

* Lavere afgift på grøn el.

Regeringen vil lempe den almindelige elafgift, der betales, når man bruger eksempelvis lys og hårde hvidevarer.

Regeringen foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.

Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til ca. 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra energiaftalen fra 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022, lyder det.

* Investeringer for 4,5 milliarder.

Der skal overordnet investeres for 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.

2,5 milliarder skal gå til 'kvalitet i uddannelse', 1 milliard til forskning og 1 milliard til grøn omstilling.

Kilde: Regeringen.

FAKTA: Lavere dimittendsats men højere fribeløb ved SU

Regeringen har tirsdag formiddag præsenteret et reformudspil under navnet 'Danmark kan mere I'.

Her foreslår regeringen blandt andet at sænke dagpengesatsen for nyuddannede uden børn med 4000 kroner om måneden. Desuden foreslås en 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere med integrationsbehov.

Udspillet 'har det klare mål, at endnu flere skal arbejde'. Beskæftigelsen vil øges strukturelt med cirka 10.500 personer i 2030, lyder det.

Læs her, hvad hovedpunkterne i udspillet er:

* Lavere dimittendsats.

Regeringen vil sænke de nyuddannedes dagpengesats - den såkaldte dimittendsats.

Dagpengesatsen for nyuddannede dimittender, den såkaldte dimittendsats, skal sænkes til 9500 kroner månedligt. I dag kan man som nyuddannet modtage 13.815 kroner i dagpenge om måneden.

Har man børn eller er over 30 år, er man berettiget til 15.844 kroner, og det vil regeringen ikke pille ved.

Desuden skal dimittendernes ordinære dagpengeperiode ifølge regeringen reduceres fra to til ét år.

Til gengæld skal den maksimale dagpengesats om måneden de første tre måneder øges til 24.500 kroner, hvis man har været på arbejdsmarkedet i 'lang tid'. Det er cirka 5000 mere om måneden for ledige.

* Højere månedligt fribeløb.

Det månedlige friløb, der kan tjenes ved siden af SU'en, ønsker regeringen øges med 4000 kroner om måneden.

Beløbet er i dag på 13.711 kroner, hvis man er på en videregående uddannelse.

* 37 timers arbejdspligt.

Regeringen vil have, at borgere med et integrationsbehov skal være omfattet af et krav om 37 timers arbejdspligt som forudsætning for at få kontanthjælp.

Det skal være udgangspunktet, at man deltager og bidrager i 37 timer om ugen, hvis man er på offentlig forsørgelse.

* Modregning i pension droppes.

Regeringen vil droppe modregningen i pension, når ens partner arbejder.

På den måde vil regeringen forsøge at få flere til at tage et job eller fortsætte med arbejde, når deres partner går på pension.

Konkret foreslår regeringen, at folke-, senior- og førtidspensionister skal kunne modtage deres pension helt uafhængigt af, om deres ægtefælle eller samlever har en arbejdsindkomst.

* Klimavenlige erhvervsskoler.

Regeringen vil oprette tre 'helt nye' klimavenlige erhvervsskoler, siger Mette Frederiksen.

- Det skal være det bedste sted at uddanne sig for de unge, der gerne vil gøre en forskel for klimaet, siger Mette Frederiksen. Regeringen lægger op til, at skolerne skal oprettes i samarbejde med erhvervslivet.

Målet er at få reduceret gruppen af knap 50.000 unge, der hverken er i uddannelse eller job, siger Mette Frederiksen.

* Lavere afgift på grøn el.

Regeringen vil lempe den almindelige elafgift, der betales, når man bruger eksempelvis lys og hårde hvidevarer.

Regeringen foreslår at nedsætte den almindelige elafgift gradvist med 23 øre/kWh frem mod 2030.

Dermed nedsættes afgiften fra 90 øre/kWh i 2021 til ca. 57 øre/kWh i 2030, når man medregner nedsættelsen på 10 øre/kWh fra energiaftalen fra 2018. Den nye nedsættelse indfases fra 2022, lyder det.

* Investeringer for 4,5 milliarder.

Der skal overordnet investeres for 4,5 milliarder kroner i uddannelse, forskning, grøn omstilling og det danske arbejdsmarked.

2,5 milliarder skal gå til 'kvalitet i uddannelse', 1 milliard til forskning og 1 milliard til grøn omstilling.

Kilde: Regeringen.