Venstre-politikere i Hobro fraråder at stemme på V-borgmester

Der mangler politikere fra Hobro i Mariagerfjords byråd. Derfor fraråder Venstre stemme på Hadsund-borgmester

Mogens Jespersen (V) har været borgmester i Mariagerfjord Kommune siden 2014. Han meldte tidligere på året ud, at årets kommunalvalgkamp bliver hans sidste, og at han forventer at stoppe i politik efter næste valgperiode, som slutter i 2026. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mogens Jespersen (V) har været borgmester i Mariagerfjord Kommune siden 2014. Han meldte tidligere på året ud, at årets kommunalvalgkamp bliver hans sidste, og at han forventer at stoppe i politik efter næste valgperiode, som slutter i 2026. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Få dage før kommunalvalget 16. november kommer politikere fra Venstre i Hobro i Nordjylland nu med en opfordring til borgerne: Lad være med at stemme på partiets borgmester. Det skriver DR.

Forklaringen er, at borgmesteren, Mogens Jespersen (V), er fra Hadsund. Imens mener flere af hans partifæller, at Hobro er underrepræsenteret i Mariagerfjord Kommunes byråd. Derfor bør hobroerne ikke stemme på ham.

- Folk fra Hobro siger altid, at der ikke er nogen fra Hobro i byrådet. Men så skal de stemme personligt for at få nogen ind, siger byrådsmedlem Lone Sondrup (V) til DR.

Ved det seneste kommunalvalg i 2017 gik 44 procent af stemmerne på Venstre i Hobro til lokale kandidater.

Til sammenligning var 90 procent af stemmerne i Hadsund målrettet politikere fra byen.

Venstre har 12 ud af 29 pladser i byrådet i Mariagerfjord Kommune.

Mogens Jespersen stiller sig over for DR undrende over partifællernes udmelding.

- Det er fint at opfordre vælgerne til at stemme personligt, men det huer mig ikke, at der bliver sat navn på, hvem man ikke skal stemme på, siger han.

Mogens Jespersen har været borgmester i kommunen siden 2014.

Han har desuden meldt ud, at den næste valgperiode, som går frem til 2026, bliver hans sidste. Det sagde han i september til Mariager Avis.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Se det seneste afsnit af Ekstra Bladets valgprogram 'Byrådet':

Se det seneste afsnit af Ekstra Bladets valgprogram 'Byrådet' her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby