Verdensorganisation vil gøre cannabis lovligt

WHO anbefaler, at cannabis skal kunne bruges medicinsk. De har sendt anbefalingerne til FN, som skal tage stilling til anbefalingerne til marts

Siden første januar 2018 medicinsk cannabis været lovligt som led i et en forsøgsordning. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Siden første januar 2018 medicinsk cannabis været lovligt som led i et en forsøgsordning. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Stoffet bag hash skal lovliggøres. Dog kun til medicinsk brug.

Sådan lyder det nu fra WHO (World Health Organisation), der anbefaler en legalisering af cannabis i sundhedssektoren.

Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Anbefalingen sker på baggrund af et møde i WHO's komite for stof-afhængighed i november.

Komiteen mødtes for at diskutere cannabis og cannabisrelaterede stoffer. Til mødet blev konklusionen, at følgevirkninger for cannabis kan være skadelige, men at det samtidig har potentiale indenfor terapi og videnskabelig brug.

'Komiteen anbefaler et mere rationelt system af den internationale kontrol med cannabis og cannabisrelaterede stoffer. Vi skal undgå stof-relaterede skader, men samtid skal vi sikre, at cannabis-afledte farmaceutiske præparater skal kunne bruges medicinsk,' skriver WHO.

Et eksempel på et farmaceutisk præparat er blandt andet cannabisdråber, der i en forsøgsordning også kan fås i Danmark. Flere af cannabisdråberne skulle blandt andet virke mod kronisk smerter, sklerose og rygmarvsskader.

WHO's anbefalinger er blevet sendt til FN's sekretariat. Til marts skal anbefalingerne diskuteres i det økonomiske og sociale råd, (ECOSOC) der blandt andet beskæftiger sig med narkotika.

Forsøgsordning i Danmark
Siden første januar 2018 har medicinsk cannabis været lovligt i Danmark som led i et en forsøgsordning.

Det betyder, at private virksomheder fra starten af 2018 kunne ansøge om at få godkendt deres lægemiddel med cannabis hos lægemiddelstyrelsen.

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere