Vestager om toppost: - Selv Trump har forfremmet mig

Der er brug for flere kvinder i magtfulde positioner, hvis samfundet skal rykke sig fremad, mener den danske EU-kommissær

Margrethe Vestager gæstede Ekstra Bladets telt på Folkemøde for at diskutere kvinder og magt med chefredaktør Karen Bro. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.
Margrethe Vestager gæstede Ekstra Bladets telt på Folkemøde for at diskutere kvinder og magt med chefredaktør Karen Bro. Foto: Rasmus Flindt Pedersen.

ALLINGE (Ekstra Bladet): Magt kan sagtens bæres af en kvinde i en kjole.

Så klart var budskabet fra Margrethe Vestager om et skifte af lederskab i EU, da hun torsdag gæstede Ekstra Bladet på Folkemødet på Bornholm.

Den nuværende konkurrencekommissær er selv i spil til at efterfølge Jean-Claude Juncker i stolen som formand for EU-kommissionen. Og der skal en kvinde til magten i EU, mener den danske politiker.

Tror på Merkel
Men selvom Vestager ikke har været meget for at officielt melde sit kandidatur til posten, der vil gøre hende til en af Europas mest magtfulde personer, kunne hun ikke helt dy sig for at kommentere sagen foran de godt 300 mennesker, som var mødt op for at se den politiske rockstjerne på scenen i Allinge.

- Selv Trump har jo forfremmet mig. 'Skatteperson mod USA' kalder han mig nu. Før kaldte han mig bare 'skattekvinde mod USA'. Det ser jeg som et skridt op, lød det humoristisk fra Vestager til de fremmødte.

Se også: Trump i forsvar for Google efter Vestagers rekordbøde

Præsident Trump har på det seneste vist sin irritation over de milliardbøder til amerikanske virksomheder, som Vestager har uddelt på vegne af EU.

Men der er netop brug for kvinder med ben i næsen i en mandsdomineret verden, fastslog Vestager, da hun diskuterede kvinder med magt og ligestillingen i 2019 med Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro. For Vestager er det eksempelvis et must, at det bliver en en kvinde, der er i spidsen for EU de næste fem år.

- Det vil være fantastisk, hvis vi kunne få Angela Merkel. Tænk, hvis hun vil være formand. Indtil videre siger hun jo nej, men man kan jo altid drømme om, at hun ændrer mening, lød det fra Vestager om sit bud på den mest oplagte kandidat.

Den tyske kansler er det hotteste navn lige nu til at overtage roret for EU-Kommissionen fra luxemburgeren Juncker, især efter den franske præsident, Emmanuel Macron, tirsdag pegede på sin tyske kollega til posten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vestager med kindkys til den nuværende formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Vestager med kindkys til den nuværende formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
 

Vidste ikke bedre
Ekstra Bladets chefredaktør gik efterfølgende Vestager på klingen ved at udfordre hende på spørgsmålet om, hvorfor den tidligere partileder for de radikale ikke kæmpede mere for ligestilling, da hun havde enorm magt under Thorning-regeringen.

- Jeg vidste simpelthen ikke bedre dengang, kom svaret prompte fra kommissæren.

- Debatten fyldte ikke så meget herhjemme dengang, uddybede hun.

Men Vestager lagde samtidig ikke skjul på, at hun denne gang vil slå et slag for ligestilling, hvis hun bliver ny formand for EU-kommissionen.

- Hvis jeg bliver valgt, vil jeg kæmpe for barsel til mænd i EU. Så skal vi have et opgør med den ulige lønfordeling, der er i Europa mellem mænd og kvinder, hvor sidstnævnte tjener 15 procent mindre end mænd og får dobbelt så lidt i pension. Hvis vi har lighed mellem kønnene, kan vi helt sikkert få et bedre samfund.

Afslutningsvist ville Margrethe Vestager dog ikke gøre et nysgerrigt publikum klogere på, hvad fremtiden byder for hende.

- Jeg har forberedt 100 måder at tale udenom emnet på, men sandheden er, at jeg ikke ved, hvad der skal ske.

EU skal have ny formand for kommissionen senest til november. - måske med en dansker i spidsen.

Se også: Juncker afslører forsøg på at overtale Løkke om Vestager

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, er for stresset til at deltage på Folkemødet, der samtidig også var hendes og ægtemandens bryllupsrejse. Årsagen er angiveligt stress. Foto: Ernst van Norde Dansk politik - 13. jun. 2019 - kl. 13:07 Stresset Vermund dropper Folkemødet

Se også: Ekstra Bladet på Folkemødet: Mød Poul Madsens helt

Se også: I himlen og havet: Så massivt er politiet til stede

Se også: Løkke i Folkemødets åbningstale: »Jeg er fuld af energi og optimisme«

99 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere