Vil hellere ligge død i grøft end udsætte brexit

Den britiske premierminister insisterer på at lade Storbritannien forlade EU 31. oktober som planlagt

Boris Johnson har ved flere lejligheder lovet, at Storbrittanien forlader EU 31. oktober 2019 - 'no if's and no buts. Video: AP.

Storbritannien skal forlade EU den 31. oktober uanset hvad.

Det fastholder Boris Johnson torsdag efter et par hektiske døgn, der har budt på flere nederlag i parlamentet for den britiske premierminister.

Et flertal i Underhuset vedtog onsdag et lovforslag, der skal blokere for, at Storbritannien kan forlade EU uden en skilsmisseaftale.

Det har ellers været Boris Johnsons plan, siden han overtog posten som premierminister i juli.

Jo Johnson har i ni år været minister i det britiske parlament. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 5. sep. 2019 - kl. 12:32 Nyt nederlag: Boris Johnsons bror trækker sig

Stadig drøm om valg
Og det er tilsyneladende stadig planen.

- Vi skal ud af EU den 31. oktober, siger han i en tale i byen Wakefield i det nordlige England.

Han tilføjer, at han "hellere vil ligge død i en grøft" end at udsætte brexit endnu en gang.

Meldingen kommer, efter at det britiske Underhus onsdag blokerede et forslag om udskrive et valg før tid.

Det havde Boris Johnson krævet, efter at et flertal i parlamentet havde stemt for en lov, der fjerner regeringens mulighed for at forlade EU uden en aftale.

Boris Johnson var indædt modstander af forslaget, da han hævder, at det binder den britiske regering i forhandlingerne med EU om en aftale.

Umiddelbart efter at Underhuset havde stemt for forslaget, bad premierministeren derfor om at få et valg, så han kunne vinde et flertal for sit synspunkt.

Og Boris Johnson har tilsyneladende ikke opgivet håbet om et lynvalg.

- Jeg har slet ikke lyst til et valg, men jeg ser ingen anden udvej. Det er den eneste måde at komme videre i forløbet, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han tilføjer, at det bør være op til de britiske vælgere at afgøre, om Storbritannien skal være del af EU efter 31. oktober.

Se også: Boris Johnson må ikke udskrive valg - lige nu

Se også: Johnson holder fast i nyvalg: Corbyns afvisning er fej

83 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere