Vilde husspektakler med kæresten: Nu smuldrer BoJos magtdrømme

Partikammeraterne kræver en forklaring, efter Boris Johnson og hans kæreste endte i højlydte husspektakler, hvor politiet blev tilkaldt

Boris Johnson er endt i problemer i sin kamp for at blive ny premierminister. Foto: Paul Hackett
Boris Johnson er endt i problemer i sin kamp for at blive ny premierminister. Foto: Paul Hackett

Boris Johnson er endt i en alvorlig knibe midt i det, der ellers længe har lignet en sikker march mod både premierminister- og formandsposten for de konservative i Storbritannien.

Efter historierne om husspektakler med den 31-årige kæreste er den tidligere udenrigsminister og London-borgmester pludselig kommet i uventet modvind.

Ekstra Bladet guider dig til den kontroversielle politikers største skandaler og offentlige bommerter.

Vilde husspektakler med ung kæreste: Nu smuldrer BoJo's magtdrømme

 

Magtdrømme smuldrer om ørerne på ham

Boris Johnson, kæmpefavoritten til at overtage formandskabet i det konservative parti og premierministerposten i Storbritannien, kan i disse dage se sine drømme smuldre om ørerne på ham.

Men intet topper den shitstorm, der i denne uge ramte 'BoJo'. Udløst af en forside på de britiske aviser.

 

Kræver forklaring: Husspektakler i kærestens lejlighed

I weekenden ramte en historie forsiderne på de britiske avsier, som potentielt kan smadre Boris Johnsons formands og premierministerdrømme endegyldigt.

En nabo havde optaget et både højlydt og dramatisk skænderi mellem Boris Johnson og hans 31-årige kæreste, Carrie Symonds, i sidsnævntes lejlighed i det centrale London.

- Kom væk fra mig. Kom ud af min lejlighed, lyder det bl.a. i den dramatiske optagelse fra Symonds.

Omvendt råber Boris Johnson, at Symonds skal fjerne fingrene fra hans bærbare computer.

De voldsomme husspektakler blev ifølge flere naboer ledsaget af adskillige smadrede glas eller tallerkener, og kulminerede med tilkaldelsen af politi, som dog ikke fandt tegn på nogen forbrydelse.

Nu kræver Boris Johnsons direkte og eneste tilbageværende modkandidat til formandsposten i partiet, Jermey Hunt, en forklaring.

- Han skal vise, at han kan svare på svære spørgsmål, lyder det ifølge The Guardian fra Hunt.

Også andre konservative partiprofiler vil have en forklaring fra Johnson.

 

Sammenlignede muslimer med postkasser

I 2018 kom Boris Johnson ud i et stormvejr internt i partiet, da han sammenlignede niqab- og burkaklædte kvinder med postkasser.

Sammenligningen faldt i en klumme i avisen The Telgraph, som hvert år sikrer Boris Johnson ca. 275.000 pund.

Udtalelsen faldt ikke i god jord hos chefen Theresa May, som endte med at sætte Boris Johnson på plads offentligt.

Ironisk nok var Johnsons klumme faktisk en kritik af Danmarks såkaldte maskeringsforbud - politikerordet for burkaforbuddet.

 

Luksus-resort når ligene blev fjernet

Som udenrigsminister gjorde Boris Johnson sig adskillige gange bemærket med uhedlige bemærkninger om brændpunkter rundt omkring i verden.

I 2017 beskrev Johnson den libyske by Sirte som et muligt kommende 'luksus-resort', når bare 'ligene blev fjernet'.

 

Landet Afrika

De fleste børn lærer ret hurtigt i geografi, at Afrika er et kontinent - ikke et land.

Men Boris Johnson fik skolelærdommen galt i halsen, da han i 2016 beskrev verden som mere usikker end for 10 år siden.

Specifikt om Afrika sagde han:

- Den forventede levetid i Afrika er steget voldsomt, efterhånden som det land er kommet med i det globale, økonomiske system.

 

Koloniherre på afveje

Boris Johnson kom galt afsted, da han i september forrige år besøgte Myanmar.

Her reciterede Johnson et digt af den kendte britiske poet Rudyard Klpling, som bl.a. er kendt for digtet 'Den hvide mands byrde'.

Digtet handlede om det Myanmar, der under navnet Burma var koloniseret af Storbritannien i mere end 120 år frem til 1948.

Oplæsningen fandt sted i Myanmars helligste tempel, hvor Johnson også beskrev en gylden statue som et 'meget stort marsvin'.

Den britiske ambassadør i Myanmar måtte til sidst skride ind over for Johnsons tåkrummende valg af koloniherre-digter og stoppede ham midt i oplæsningen.

277 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere