Vinderchancer kollapset: Katastrofe-nat for Bloomberg

Milliardær-kandidaten failede fælt ved debat i Nevada. Angrebet fra alle sider

Elizabeth Warren vare blandt kandidaterne, der gik i flæsket på Bloomberg. Video: AP/MSNBC

Multimilliardæren Michael Bloombergs vinderchancer i udskilningsløbet om at blive demokratisk præsidentkandidat er gået fra moderate til piv-ringe på bare en enkelt nat.

Den hovedrige outsider-kandidat i det splittede oppositionsparti gennemgik en regulær katastrofedebat, da korpset af håbefulde demokrater mødtes i Nevada. Det var den første debat, hvor verdens niende rigeste mand deltog som mulig præsidentkandidat.

78-årige Bloomberg blev undervejs i debatten, der blev afholdt i spillebyen Las Vegas, mødt af en byge af angreb fra samtlige af de øvrige deltagere.

Elizabeth Warren sammenlignede blandt andet Bloomberg med hans milliardær-fælle, der lige nu sidder i Det Hvide Hus.

- Vi kan ikke erstatte én arrogant milliardær med en anden, lød det fra Warren, da hun sidestillede Bloomberg med Donald Trump.

Ifølge et data-tweet fra NBC blev Bloomberg udsat for flest angreb.

Michael Bloomberg måtte stå imod en storm af verbale hug for sin behandling af kvinder, sine mange huse og de enorme summer, han har brugt på - i mange demokraters opfattelse - at 'købe sig' ind i præsidentvalgkampen ved blandt andet at købe svinedyre reklamer under NFL-finalen Super Bowl.

Ifølge Holly Otterbein, Politicos præsidentvalgskommentator, havde Bloomberg en altødelæggende aften.

- Målinger vil vise, om hans støtte er lige så blød, som rivalerne tror, den er. Mange vælgere hørte formentlig for første gang, at han støttede præsident George W. Bush, at han kom med nedsættende kommentarer om kvinder, at han brugte mørklægningsaftaler for at holde beskyldninger om sexchikane skjult i sit selskab, og så videre, og så videre, siger Otterbein i Politico.

De seneste uger er Michael Bloomberg krøbet fremad i målingerne.

Ifølge Nate Silver, den anerkendte meningsmålingsguru, som er kendt for at ramme rigtigt i de fleste stater ved præsidentvalgene siden 2008, er Bloombergs vinderchancer nu kollapset:

293 kommentarer
Vis kommentarer