Voldsom vrede rammer Tulle: 'Hvorfor blev de lokale hospitaler nedlagt?'

I et opslag på Facebook, hvor Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulsen Dahl, praler med mere nærhed i den nye sundhedsreform, koger folk over af raseri i kommentarsporet

Dansk Folkeparti forsøger at sælger den nye sundhedsreformen med mere nærhed og tryghed. Video: Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti forsøger at sælger den nye sundhedsreformen med mere nærhed og tryghed.

Sammen med regeringen har DF skrevet under på en sundhedsreform, hvor der afsættes 8,5 milliarder kroner til en nærhedsfond. Hvis reformen bliver til virkelighed, skal de fem regioner erstattes med fem sundhedsforvaltninger, der skal ledes af en bestyrelse. Samtidig vil der blive oprettet 21 nye sundhedsfællesskaber, hvor blandt andet et nyt patient- og pårørenderåd vil få indflydelse på udviklingen.

- Der er sikkert mange derude, der vil sige, nej, det duer ikke det her, men jeg tror, at hvis man ser lidt nærmere på det, så er det faktisk ikke så tosset, siger Kristian Thulesen Dahl i videon.

Men den udmelding køber over 70 mennesker på Facebook ikke ligefrem.

Kenneth Støjholm mener, at DF nu igen går med på blå bloks aftale på bekostning af velfærden.

'Skal folkepensionisterne, plejehjemmene, pædagogerne, og undervisningssektoren holde for igen? Det plejer de jo at gøre, når du 'nødtvungent ' stemmer med blå blok, det er set og oplevet gang på gang, skriver Kenneth Støjholm.

Lars Elmkjær, der ifølge Facebook er pilot hos Emirates, har svært ved at tro på, at der kan spares ved at nedlægge regionerne.

'Behandling tæt på patienterne ... og hvorfor blev de lokale hospitaler så nedlagt? Var det for at politikerne kunne bryste sig af at oprette sundhedshuse? Jeres beregninger viser en besparelse ved nedlæggelse af regionerne. Bliver besparelsen ved den handling, som den gjorde da amterne blev nedlagt? Nemlig 0 kroner!', skriver Lars Elmkær.

Inge Gärtner Thrane mener heller ikke, at det kan være smart at reformere igen.

'Er det nu også klogt at reformere endnu en gang. Sporene skræmmer. Ved Fogh og Løkkes reformer er Danmark kommet ud i en uoverskuelig sump. Sygehusene, velfærden hos børn og ældre og de imellem er ikke eksisterende, politi, told og ikke mindst SKAT ligger i ruinerne,' skriver Inge Gärtner Thrane.

Tulle om kritik: Slå automatpilot fra
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, tager kritikken med ro. Han synes, at folk skal slå automatpiloten fra.

- Hvis man tager en kommune som Ringsted, hvor jeg lige har været, så vil de have fordoblet antallet af 80-årige om 15 år. Hvis vi ikke gør noget nu, så lader vi de ældre i stikken. Så jeg mener, at uanset om vi vinder valget, så bliver vi nødt til at levere en bedre service.

- Folk er meget kritiske over for, om vi kan spare nogle penge på at nedlægge regionerne?

- Hvis man tror, at det her er en spareøvelse, så skal man tro om. Det her bliver meget dyrere. Det, vi skal levere i fremtiden, er ikke det samme, som de gamle sygehuse leverede - som typisk var operationer. Vi skal lave nye sundhedshuse, der kan hjælpe de ældre, som typisk har KOL eller diabetes, i deres nærområde.

- Der også en, der spørger, hvorfor I har lukket de lokale sygehuse?

- Det er regionerne, der lige nu lukker Ringsted Sygehus. Det er regionerne, der lukkede mit lokale sygehus sidste år. Så det er altså regionerne, der lukker dem. Den her reform kommer ikke til at lukke sygehuse ned, siger Kristian Thulesen Dahl, der p.t. rejser rundt i landet for at fortælle om sundhedsreformen.

595 kommentarer
Vis kommentarer