Voldsomme uroligheder breder sig: - Det vil eksplodere i aften

I flere andre lande lader demonstranter sig inspirere af den franske protestbevægelsen 'De Gule Veste'

De voldsomme demonstrationer har også bredt sig til andre franske byer. Her ses en bil i brand i den sydfranske by Marseilles. Foto: AP/Claude Paris
De voldsomme demonstrationer har også bredt sig til andre franske byer. Her ses en bil i brand i den sydfranske by Marseilles. Foto: AP/Claude Paris

Er du i Paris, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Kontakt os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Protestbevægelsen 'De Gule Veste' har de seneste uger sat sit præg på Paris og resten af Frankrig med demonstrationer og sammenstød med politiet.

Lørdag er der lignende protester i Belgien og Holland. Flere hundrede demonstranter med gule veste på gik lørdag på gaden i Bruxelles i protest mod regeringen i Belgien.

Flere hundrede demonstranter er ifølge en talskvinde for politiet i Bruxelles blevet anholdt i protester inspireret af 'De Gule Veste' i Frankrig. Det oplyser talskvinden Ilse van de Keere til nyhedsbureauet AFP.

Protestbevægelsen 'De Gule Veste' har sit udspring i Frankrig. Her er der uro i Paris, hvor optagelser fra AFP viser butikker, der bliver plyndret, og politi, som bruger vandkanoner og tåregas.

Mange butikker er ødelagte i hjertet af Paris. Foto: Ritzau Scanpix
Mange butikker er ødelagte i hjertet af Paris. Foto: Ritzau Scanpix

Demonstranter er også anholdt i den belgiske hovedstad, Bruxelles. Foto: Ritzau Scanpix
Demonstranter er også anholdt i den belgiske hovedstad, Bruxelles. Foto: Ritzau Scanpix
 

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Breder sig til nabolande
Politi brugte peberspray og kom i klammeri med demonstranter, da en gruppe forsøgte at bryde gennem en barrikade rundt om EU's institutioner i byen.

Protesterne lørdag startede et andet sted i byen og bevægede sig mod den del af byen, hvor EU's institutioner ligger. Det forstyrrede tog- og biltrafik i byen på en stor dag for julehandel på sin vej.

Politiet i Bruxelles har mobiliseret hundredvis af betjente, efter demonstranter fra 'De Gule Veste' i landet har været involveret i sammenstød med politiet og sat ild til to politibiler i sidste uge.

I Rotterdam gik et par hundrede demonstranter lørdag gennem byen i de synlige veste. Her foregik demonstrationerne fredeligt med sang og uddeling af blomster.

En af dem, der gik med, var 67-årige Leneke Lambermont.

- Vores børn arbejder hårdt, men de skal betale skat alle mulige steder. Man kan ikke betale for boliger mere. Det går ikke godt i Holland, siger hun.

- Det sikkerhedsnetværk af velfærd, der var, da vi voksede, er væk.

- Regeringen sidder ikke på sine poster for folkets skyld. De er der for at beskytte deres egne interesser.

Hverken i Belgien eller Holland har der været forslag om en stigning i afgifter på blandt andet brændstof. Det var ellers katalysatoren for bevægelsen 'De Gule Veste' i Frankrig, hvor bevægelsen udspringer.

I stedet er bevægelsen i de to lande tilsyneladende utilfreds med en voksende afstand mellem politikere og vælgere.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

En voldsom aften i vente
Tidligere på lørdagen lød meldingen fra flere internationale medier som BBC, at mere end 500 mennesker er anholdt under de voldelige demonstrationer i den franske hovedstad, Paris.

Flere end 30 personer er også kommet til skade under urolighederne, som 30.000 mennesker har deltaget i, lyder der fra det britiske medie.

Og der er ingen udsigt til at demonstranterne går hjem lørdag aften. Faktisk lover de, at der bliver endnu mere tryk på kedlerne.

- Vi har været i knæ, og de skød tåregas på os. Tingene vil eksplodere i aften, kan jeg godt fortælle dig, siger en af demonstranterne, 21-årige Yanis Areg, ifølge Reuters.

Flere kendte turistatraktioner som Louvre og Eiffeltårnet er lukket ned i weekenden for offentligheden i Paris.

Foto: Ritzau Scanpix Samfund - 8. dec. 2018 - kl. 12:04 Politi skyder med tåregas mod demonstranter i Paris' midte

Foto: AP 112 - 8. dec. 2018 - kl. 09:43 278 anholdt i Paris: 8000 betjente gør klar til kamp

Ekstra Bladet følger sagen aftenen igennem.

446 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere