Wammen og Nato-kolleger spiller med musklerne

Natos forsvarsministre skruer op for beredskabet for at gøre Nato-lande trygge og holde fjender i ro

(Foto: Carsten Bundgaard)
(Foto: Carsten Bundgaard)

De 28 Nato-lande ventes på et møde torsdag i Bruxelles at beslutte at iværksætte flere konkrete elementer af en ny, omfattende beredskabsplan, der skal tilpasse den vestlige forsvarsalliance til udfordringerne fra Rusland mod øst og uroligheder i Mellemøsten.

Det siger generalsekretær Jens Stoltenberg forud for mødet med forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og ministre fra de øvrige 27 Nato-lande.

- Det er et meget afgørende tidspunkt for sikkerheden i Europa og verden over, siger Stoltenberg.

Se også: Nato opruster i ordkrigen med Rusland

Selv om det øgede beredskab skal gøre Nato klar til at besvare 'enhver trussel fra enhver retning' mod alliancens territorium, lægger Stoltenberg ikke skjul på, at det især er Ruslands fremfærd i Ukraine, der får Nato til at vedtage den mest omfattende styrkelse af det kollektive forsvar siden Den Kolde Krig sluttede.

- Volden forværres og krisen fordybes i Ukraine. Rusland fortsætter med at lade hånt om internationale regler og med at støtte separatisterne med avancerede våben, træning og styrker, siger generalsekretæren.

Se også: Minister: Forsvaret skal oplyse om civile drab i Irak

Det øgede beredskab blev politisk besluttet på et Nato-topmøde i Wales i september sidste år.

Nu kommer den konkrete udførelse, der blandt andet betyder, at Nato-landene over de næste år gør sin eksisterende reaktionsstyrke, NRF, større og hurtigere.

Mens NRF i dag kan trække på omkring 13.000 mand, som det kan tage flere måneder at aktivere, skal den nye hurtige reaktionsstyrke, VJTF, kunne trække på 30.000 mand.

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoens nye fælles ’hjem’ er en bygning, der ser ud, som om den ville kunne modstå selv et frontalangreb med kampvogne. (Foto: Anthon Unger) Meninger Engell: Her er Danmarks nye Pentagon

5000 af dem skal tilhøre det, der i Nato-sprog er blevet kaldt spydspidsen, som kan purres inden for 48 timer.

For at få det hele til at fungere styrker Nato også sin egen infrastruktur.

Det sker blandt andet ved at oprette seks nye modtageenheder i Nato-lande mod øst, så de er bedre forberedt til eventuelt at skulle huse soldater og udstyr fra andre Nato-lande. De etableres i Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien og Bulgarien.

Se også: S-kampagne intensiveres - men valget har lange udsigter

Af særlig relevans for Danmark bliver det også besluttet at styrke det multinationale korpshovedkvarter i den polske by Sczcecin, som Danmark driver sammen med Polen og Tyskland.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere