Wammen: Vi kommer til at holde mere på pengene i 2022

Regeringen har allerede planer om at stramme finanspolitikken, siger finansminister om råd fra Nationalbanken

Nationalbanken anbefaler, at regeringen forbereder sig på at holde mere på pengene i 2022. Finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at der allerede planer om at stramme finanspolitikken næste år. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Nationalbanken anbefaler, at regeringen forbereder sig på at holde mere på pengene i 2022. Finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at der allerede planer om at stramme finanspolitikken næste år. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

I sin seneste analyse, der udkom onsdag, anbefaler Nationalbanken, at regeringen forbereder sig på at holde mere på pengene næste år, end det er planlagt nu.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener dog, at regeringen allerede har kurs mod tilstrækkelige stramninger i finanspolitikken:

- Vi har ført en aktiv krisepolitik, som har ført Danmark sikkert gennem krisen, siger han i en skriftligt svar.

- Lempelserne for at holde hånden under økonomien er midlertidige, og det betyder, at vi vil have en strammere finanspolitik i 2022.

- En væsentlig del af normaliseringen af finanspolitikken består i, at hjælpepakker og andre midlertidige tiltag er under udfasning.

Det er ikke første gang, at regeringen modtager rådgivning om at stramme finanspolitikken - altså sikre flere indtægter eller færre udgifter - i 2022.

Også formandskabet for De Økonomiske Råd, der kaldes for de økonomiske vismænd, har tidligere peget på, at det kan blive nødvendigt, at det offentlige ikke puster mere gang i økonomien.

Både Nationalbanken og vismændene har givet udtryk for, at det vil kunne føre til såkaldte flaskehalse i visse dele af økonomien. Det er groft sagt et udtryk for, at der er mere efterspørgsel og flere opgaver, end der er arbejdskraft til at udføre.

Et eksempel på en midlertidig ordning, som Nicolai Wammen har oplyst vil udløbe, er det forhøjede fradrag for grønne investeringer i hjemmet.

Den forhøjelse agter regeringen altså ikke at forlænge.

Onsdag uddyber finansministeren, at regeringen efter coronakrisen har sit økonomiske fokus på den lange bane.

- Opgaven er nu at se fremad. Derfor forbereder regeringen et ambitiøst reformprogram med et tiårigt perspektiv, der har til formål at øge væksten og velstanden i Danmark, siger han i det skriftlige svar.

FAKTA: Sådan ventes Danmarks økonomi at vokse

Nationalbanken er onsdag kommet med sin kvartalsvise analyse af udsigterne for dansk økonomi.

Her skrues der gevaldigt op for optimismen omkring 2021. Læs mere her om forventningerne.

* Bruttonationalprodukt (bnp).

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I år ventes bnp nu at vokse 3,3 procent fra coronaåret 2020. I marts ventedes en vækst på 1,4 procent.

Til sammenligning skrumpede Danmarks økonomi sidste år med 2,7 procent ifølge foreløbige tal.

Omvendt skrues der lidt ned for synet på væksten næste år, der nu ventes at blive 3,7 procent mod før 4,5 procent.

I 2023 ventes bnp at vokse 2,2 procent, hvilket også var forventningen tilbage i marts i den seneste analyse.

* Privatforbrug.

Privatforbruget er - sammen med eksporten - motoren i dansk økonomi.

Det ventes i 2021 at vokse 2,7 procent fra 2020. Her skønnes det at være faldet 2 procent.

Forventningen er mere end fordoblet fra i marts, hvor der ventedes en vækst på 1,3 procent i år.

Der er dog skruet lidt ned for forventningen til 2022, hvor privatforbruget nu ventes at vokse 6,4 procent mod tidligere 7,7 procent.

I 2023 ventes en vækst på 2,5 procent. Det var også tilfældet i marts.

* Huspriser.

Priserne på enfamiliehuse ventes i år at vokse i alt 14,2 procent fra sidste år, hvor de steg 4,5 procent.

Det er mere end i marts, hvor forventningen var prisstigninger på 9,7 procent.

I år er priserne dog allerede steget en del, så en stor del af prisstigningerne er allerede sket.

I 2022 ventes en prisstigning på 6,2 procent, og i 2023 skønnes priserne at flade ud med en vækst på 0,8 procent. Tidligere ventedes stigninger på 3 og 2,3 procent.

Udviklingen får Nationalbanken til at gentage opfordringen om et indgreb på markedet.

Kilder: Nationalbanken.