Washington holder vejret: Det Hvide Hus forskanset

Ekstra Bladet i USA: Før valget er Det Hvide Hus omdannet til et fort, mens byen forbereder sig på uroligheder

WASHINGTON D.C. (Ekstra Bladet): Byen forbereder sig på en orkan. 

Overalt i USA's hovedstad er butikker, hoteller, kontorer, ja selv kirker forskanset bag utallige spånplader, der er sømmet fast i ruder og døre.

- Jo tættere du kommer på Det Hvide Hus, jo flere spånplader ser du. Det er gået meget hurtigt op til valget, siger Jason Altman, der sammen med to kammerater har valgt at skate foran en tillukket T-Mobile-butik.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

Men det er ikke vindstød, Washington vil beskytte sig mod.

Seks dage før det amerikanske præsidentvalg gør ejendomsejere i stedet, hvad de kan for at forhindre ødelæggelser i forbindelse med demonstrationer.

Særligt de sidste mange måneders Black Lives Matter-demoer har ført til plyndringer og hærværk på en række kendte butikskæder.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Foto: Ritzau Scanpix/Sarah Silbiger
Foto: Ritzau Scanpix/Sarah Silbiger

Ingenmandsland
Også Det Hvide Hus har lukket sig inde bag enorme hegn forud for tirsdagens valg.

Donald Trumps embedsbolig har i løbet af sommerens Black Lives Matter-demonstrationer fået anlagt en zone på ca. 600 meter i alle retninger fra selve bygningen, der nu fungerer som en slags ingenmandsland. 

Et kæmpe sort jerngitter markerer grænsen mellem Trumps sikkerhedszone og verden udenfor.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

På selve gitteret har BLM-demonstranter hængt billeder og navne på hundredvis af unge, sorte mennesker, der er blevet dræbt at politiet.

En sort mand sidder på fortovet foran gitteret.

- Det er vores brødre, der hænger her. Trump har gjort Det Hvide Hus til en skamplet. Vi minder ham om, hvad han skal skamme sig over, siger en demonstrant, der kalder sig Bobby.

Donald Trump og Joe Biden mødtes i to tv-dueller for at forsøge at overbevise vælgerne. 17 steder er mere afgørende end andre. Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix Politik Stor oversigt: 17 dramaer der afgør præsidentvalget

Sådan afgøres præsidentvalget

 

- Valgmandskollegiet består af 538 valgmænd. Valgmænd er repræsentanter, som de enkelte præsidentkandidater har opstillet i hver stat. Når vælgerne stemmer på en kandidat, stemmer de rent teknisk på, at den kandidats valgmænd skal sidde i valgmandskollegiet.

- Valgmandskollegiet peger så på den præsident, som de ønsker, og her gælder det om at tælle til 270. Halvdelen af valgmændene - plus en. Formelt mødes valgmandskollegiet først 14. december, men afgørelsen falder normalt allerede på valgnatten, som stemmerne bliver talt op, og valgmændene fordelt.

- I 48 stater og District of Columbia, der ikke har status af en stat, fordeles valgmændene således, at den kandidat, der har fået flest stemmer i staten, får alle sine valgmænd valgt. Uanset om det har været tæt løb eller en klar sejr.

- I Nebraska og Maine fordeles valgmændene således, at vinderen i staten får to af valgmændene. Derudover gives en valgmand til den kandidat, der får flest stemmer i hver af de valgkredse, som bruges til at finde medlemmerne til Repræsentanternes Hus.

Kilde: Ritzau

911 kommentarer
Vis kommentarer