Washington Post: Danmark er ikke så dejligt, som præsidentkandidat siger

Bernie Sanders er præsidentkandidat i USA, og i nat hyldede han Danmark i en debat. Nu argumenterer den store avis Washington Post dog for, at vores land slet ikke er så godt, som det lyder

Sådan gik den demokratiske debat (Video: AP)

Alt var lutter fryd og gammen i Danmark i nat. Sådan lød det i hvert fald på demokraten Bernie Sanders, der i en en tv-debat med andre præsidentkandidater i USA roste vores lille land til skyerne.

Blandt andet brugte han Danmark som eksempel på, hvordan man i praksis kan få mere socialistisk politik ind i det amerikanske synspunkt.

- Vi bør se i retning af lande som Danmark, Norge og Sverige og lære af, hvordan de har skabt et samfund til gavn for den arbejdende del af befolkningen, sagde han.

Det er dog langt fra alle, der har lyst til at stille sig i den rosende Danmark-kø.

Den store, anerkendte avis Washington Post bringer således i dag en længere klumme på baggrund af nattens debat, og her kommer vores lille smørhuls skeletter ud af skabet.

Støjbergs skræmme-annoncer
Første punkt i artiklen handler om noget, vi også herhjemme har diskuteret vidt og bredt. Nemlig Integrationsministeriets skræmme-annoncer udsendt i Libanon.

Avisen skriver:

- Landets center-højre-regering har været hårde, da Europas flygninge-krise rullede. Det er til dels på grund af den stigende indflydelse Dansk Folkeparti, skriver skribenten fra avisen, Ishaan Tharoor.

Samtidig understreger journalisten, at myndighederne herhjemme har skåret i velfærdsydelserne til flygtninge, at vi stoppede tog med flygtninge for at holde flygtningestrømmen i ave.

Den amerikanske senator, Bernie Sanders, har i flere år talt godt om den danske velfærdsmodel. (Foto: AP) Politik - 14. okt. 2015 - kl. 10:08 Præsidentkandidat elsker Danmark: Her kan USA tage ved lære

Teenager sendt ud og så dræbt
Journalisten dvæler ikke længe ved Danmarks håndtering af flygtninge-krisen, inden han går videre til et andet punkt. Et punkt, der handler om, at vi tidligere på året afviste at give asyl til en afghansk teenager.

Drengen blev så sendt tilbage til sit hjemland, og nu tyder alt på, at han er blevet dræbt af Taliban.

- Siden omkring år 2000 har analysen blandt de politiske partier i Danmark gået på, at man kan vinde valg ved at mene det rigtige om immigration, citerer Washington Post-skribenten en kollega for at have sagt.

Til sidst i artiklen kommer der dog en lille ros til de mange danskere, som har demonstreret til fordel for flygtninge, og til avisen Information, som en dag i sidste uge lod flygtninge skrive hele avisen.

- Jeg elsker Danmark. Nej, jeg elsker Danmark, 'sloges' Hillary og Sanders under debatten. 
(Foto: AP) Politik - 14. okt. 2015 - kl. 04:28 Danmark del af amerikansk præsident-debat

130 kommentarer
Vis kommentarer