Mandag formiddag landede Xi Jinping i Moskva, hvor han blev modtaget af et stort militærorkester i lufthavnen.
Kinas formål med besøget er blandt andet at sende et signal til USA og omverdenen om, at Kina prioriterer det strategiske forhold med Rusland meget højt, imens Rusland formentlig har et ønske om mere militært materiel.
Det vurderer seniorforsker i udenrigspolitik og diplomati hos DIIS Andreas Forsby.
- Kina står i en situation, hvor de havde håbet på, at de kunne få forbedret forholdet til USA - og det må siges at være mislykket, især under spionballonkrisen. Og nu kan man sige, at Kina læner sig tættere mod Rusland i den overordnede stormagts-rivaliserings-æra, siger han til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Følsomt tidspunkt
Han understreger, at besøget falder på et følsomt tidspunkt, fordi der er stor røre på den internationale scene - særligt oven på den arrestordre, ICC, Den Internationale Krigsforbryderdomstol, fredag udstedte på Vladimir Putin, som Xi Jinping mandag skal sidde over for.
Imens Kinas hensigt i høj grad er symbolsk, har Rusland formentlig mere konkrete ønsker til, hvad man fra russisk side skal have ud af mødet.
Dels handler det ifølge Andreas Forsby om, at der er opstået nogle huller på det russiske marked, efter vestlige sanktioner er trådt i kraft. Dem kan Kina måske hjælpe med at lappe.
- Et par eksempler: Hvis vestlige bilmærker forsvinder fra Moskvas bilforhandlere, kan kinesiske bilfabrikanter lukke nogle af de huller. Hvis vestlige betalings-giganter som Mastercard og Visa ikke vil udstede kredit til russiske kunder, kan det kinesiske Unionpay komme på banen.
Dertil kommer, at Rusland i høj grad har leveret gas- og naturressourcer til Europa, som Kina nu kan blive aftagere på. Men der er også punkter, hvor de to ledere måske kommer til at skulle finde et kompromis.
Kina er bange
- Der er også den dimension, der handler om, at russerne meget gerne vil have, at kineserne leverer noget mere materiel støtte til Ruslands krigsindsats. Og det er kineserne bange for af oplagte grunde, fordi man er bange for at overtræde Vestens røde linjer i forhold til ikke at blive direkte støtte til Putins krig i Ukraine, siger Andres Forsby.
- Men nu sætter de to sig sammen på højeste niveau, og hvis de kan nå til enighed om, hvordan Kina måske kan yde en eller anden form for materiel hjælp til krigsindsatsen, uden det bliver åbenlyst for Vesten, er det sikkert også en del af dagsordenen.
Forsby mener ikke, at besøget er et tegn på, at Kina har valgt side.
- Jeg tror stadig gerne, at Kina vil slå sig op på, at de tager en neutral, rationel og fredssøgende linje i den her konflikt, og at det er dem, som forsøger at få parterne i konflikten til at tale sammen. Så ud fra et kinesisk officielt perspektiv er det ikke noget med at vælge side.
- Men jeg tror ikke, at det har nogen gang på jord, at Kina skulle kunne lykkes med at bringe parterne tættere på hinanden, siger Forsby.
- I den 12-punkts-plan, som kineserne præsenterede for tre ugers tid siden, var der jo heller ikke nogen konkrete forslag til, hvordan man kan få bragt parterne ind til et fredsbord.
