Polsk militær stopper migranter ved hviderussisk grænse

Ifølge Tysklands indenrigsminister er det EU-Kommissionens opgave at sikre unionens ydre grænser

En gruppe migranter ses ved grænsen mellem Polen og Hviderusland i regionen Grodno. Foto: Leonid Shcheglov/Ritzau Scanpix
En gruppe migranter ses ved grænsen mellem Polen og Hviderusland i regionen Grodno. Foto: Leonid Shcheglov/Ritzau Scanpix

Polens regering siger, at grænsevagter, politifolk og udstationerede militære styrker igen har standset hundredvis af migranter ved landets grænse til Hviderusland.

Den polske regering har indkaldt til et krisemøde mandag.

Polen og de øvrige EU-lande beskylder Hvideruslands regime under præsident Alexander Lukasjenko for at sende migranter mod Polens grænser i et forsøg på at destabilisere Polen og skabe krise i EU.

Ifølge EU får migranterne lov til at vandre gennem Hviderusland, fordi Lukasjenko-regimet ønsker at hævne sig på grund af sanktioner, der er indført af netop EU mod Hviderusland.

Som naboland til Polen har også Tyskland oplevet en stigning i antallet af migranter, der forsøger at komme ind i landet fra Hviderusland via Polen.

Tyskland opfordrer tirsdag EU til at 'handle' og hjælpe med at standse strømmen af migranter, der ulovligt krydser grænsen mellem Polen og Hviderusland. Migranterne, hvoraf mange har børn med, har meget lidt at drikke og spise.

Flere er døde i kulden.

I et interview med avisen Bild siger Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, at 'Polen og Tyskland ikke kan håndtere situationen på egen hånd'. Han opfordrer samtidig EU-landene til at 'stå sammen'.

- Vi må hjælpe den polske regering med at sikre sin ydre grænse. Det her bør faktisk være en opgave for EU-Kommisionen. Jeg anmoder nu kommissionen om at tage affære, siger Horst Seehofer til Bild.

Nato udtrykker mandag bekymring over situationen og frygt for en eskalerende krise.

Det sker, efter at den polske regering mandag oplyste, at den havde forhindret hundredvis af migranter i at krydse grænsen ulovligt fra Hviderusland.

Polen advarede samtidig om, at flere tusinde migranter er på vej, og at yderligere konflikter ved grænsen kan komme til at involvere våben. 12.000 polske soldater er blevet sat ind i området.

Det får tirsdag Seehofer til at sige til Bild, at han støtter Polens beslutning om at opføre en mur ved grænsen.

- Vi kan ikke kritisere Polen for at beskytte EU's ydre grænser. Det må selvfølgelig ikke foregå med våben, men med andre tilgængelige midler.

Alene i oktober lød tallet på næsten 5000 migranter. Det har tyske myndigheder tidligere oplyst.

Regeringen i Berlin har reageret ved at styrke grænsekontrollen og udstationere flere betjente langs grænsen. Også Litauen har sendt soldater til dets grænse til Hviderusland.

Stephan Mayer, viceminister i det tyske indenrigsministerium, siger tirsdag til Bild, at landet er klar til at yde politistøtte til Polen.

EU-Kommisionens formand, Ursula von der Leyen, opfordrede mandag til nye sanktioner mod Hviderusland på grund af situationen med de mange migranter.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri