Professor: Disse grupper bliver først 'lukket ud'

Befolkningen skal 'lukkes ud' i små grupper, indtil 60-70 procent har været smittet, siger en ekspert

Mette Frederiksen fortalte på et pressemøde mandag, at vi muligvis kan se frem til en gradvis genåbning af Danmark efter påsken, hvis vi fortsætter med at følge restriktionerne. Video: Ritzau Scanpix

Endelig.

Det skabte en vis optimisme hos danskerne, da statsminister Mette Frederiksen (S) for en uge siden sagde, at regeringen ville lukke op efter påske, hvis kurverne for smittede fortsatte i det grønne felt, så sundhedssystemet ikke overbelastes.

- Det er absolut sandsynligt, at vi kigger ind i en kontrolleret, gradvis, stille og rolig åbning af Danmark efter påske, gentog hun i '21 søndag' på DR.

Hvis danskerne ikke bliver ved med at følge retningslinjerne, kan antallet af smitte eksplodere, siger hun i 21 Søndag. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Samfund - 5. apr. 2020 - kl. 21:12 Mette F. står fast: Sandsynligt med gradvis åbning efter påske

- Men desværre må langt størstedelen af danskerne nok forberede sig på, at det bliver et langt, sejt træk, før hverdagen ligner det, vi savner, siger professor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen, Københavns Universitet, i dag til Ekstra Bladet.

Han understreger, at ikke alle skal tilbage samtidig, og alle skal i overskuelig fremtid stadig undgå nærkontakt, ligesom man skal holde en meget høj grad af håndhygiejne.

- Jeg er fortrøstningsfuld, for det virker overordnet til, at sundhedssystemet og sundhedsmyndighederne har styr på situationen, men jeg tvivler på, at hverdagen bliver den samme foreløbig.

- Men hvem kommer først ud?

- Jeg kunne forestille mig, at 9.-klasserne og 3. g'erne meget snart kommer tilbage i skole, så de kan komme til eksamen. Det er store børn og unge mennesker, som man ikke er i den overvejende risikogruppe; og så må man forklare dem, at skal holde afstand og høj håndhygiejne.

- De vil frigive arbejdsressourcer hos forældre, som måske langsomt kan få lov at komme tilbage og arbejde i industrien. Netop små virksomheder i industrien kunne være næste sted, man åbner op. Her kan folk arbejde adskilt og måske i toholdsskift.

Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith anbefaler også i Jyllands-Posten at begynde åbningen af Danmark i bunden af aldersskalaen.

- Jeg ville ønske, at man havde testet mere, så man havde et mere oplyst grundlag at træffe beslutningen ud fra. Men baseret på det, vi ved, så ser de helt små børn ud til at være dem, der kan klare det bedst. Så det ville være klogt at begynde i daginstitutionerne og de små klasser i skolerne. Det er også de mindste børn, der binder en masse arbejdskraft, fordi forældrene i øjeblikket skal passe dem, siger hun til avisen.

- Jan Pravsgaard Christensen, hvad siger du? Hvad med folkeskolens 0.-8.-klasser - må de komme tilbage efter påske?'

- De udgør op mod ti procent at befolkningen. Hvis de pludselig kan færdes frit og i flokke, kan de tage infektionen med hjem til mor og far, og så kan det gå galt. Ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er det mest relevant, at 9.- klasser og 3. g'erne kan gå til eksamen og så melde sig til den uddannelse, de vil ind på.

- Hvad så med bare 7.- og 8.-klasserne?

- Nej. De kommer bagud nogle måneder, men det kan indhentes, når de er tilbage i skolen.

- Mange læsere spørger, hvornår børnehaver, vuggestuer og dagplejere må genåbne?

- Så små børn er kun i meget lav risiko for at blive syge, men igen er man er nødt til at se på det totale antal af mennesker, man frigiver.

- Hvornår må vi besøge vores gamle bedsteforældre?

- De ældre er meget, meget sårbare. De er absolut de sidste, der bliver frigivet til besøg og den slags. Jeg er tæt på at sige, at de ikke kan blive sluppet løs i samfundet, før vi har en vaccine, og der kan gå lang tid.

- Må vi snart gå på café?

- Restauranter, caféer og generelt virksomheder i oplevelsesindustrien får næppe lov at åbne foreløbig. Her mødes mange mennesker nemlig, så derfor er smittefaren stadig for stor.

- Er det korrekt, som det har været fremme, at 60-70 procent af befolkningen - helst de yngre og raske grupper - skal smittes med coronavirus, så alle opnår flokimmunitet, så virussen uddør?

- Ja. Det er ikke nødvendigvis det, som landets ledelse sidder og kalkulerer med, men det er det, der skal ske. Hvis vi er dygtige nok, kan vi få virussen til at brænde ud ved at begrænse samfundsaktiviteten.

- Men hvis vi lukker samfundet helt ned, vil størstedelen af befolkningen stadig være modtagelig over for virussen. Så det handler om, at en lille procentdel af de sunde persongrupper løbende skal smittes, så sundhedssystemet ikke brænder sammen. Samtidig køber man tid, til der er en behandling eller en vaccine, der kan spyttes ind i ligningen.

- Hvor lang tid kan det tage at opnå flokimmunitet i Danmark, hvis der ikke kommer medicin eller vaccine?

- Det er umuligt at sige, for ingen ved, hvor mange der har været smittet på nuværende tidspunkt. Hvis vi er heldige, har fem procent af befolkningen været smittet. Dermed er der lang vej, til de fornødne 60-70 procent er smittede og immune.

- Så bør vi have flere smittede, end vi har nu? Der er jo stadig ledig kapacitet til coronapatienter på sygehusene?

- Det er den svære balanceakt. Det er svært at styre kun at have 700 liggende på intensivafdelinger. For pludselig er der 1400 patienter, og så er vi over kapaciteten, og så kommer de svære prioriteringer, som forekommer helt utålelige.

- Grafen viser nøgterne tal over antallet af døde i de respektive lande, men det er først, når alle lande har været gennem samme antal uger af pandemien, at grafen for alvor kan bruges til at sammenligne effektiviteten af de tiltag, de respektive lande har lavet, forklarer professor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen, Københavns Universitet

- Danmark kunne lige så godt have ligget øverst i grafen, hvis vi havde fået virussen først. Men vi havde de sydeuropæiske lande at skele til, de vi begyndte vores indsats, vurderer han.

- Men ser vi positivt på grafen, antyder den, at de tiltag, som bl.a. Danmark har lavet, har været de rigtige; netop, at vi kommer gennem epidemien stille og roligt, uden at antallet af kritisk syge patienter, herunder folk, som afgår ved døden, eksploderer.

- Men grafen tager ikke højde for sundhedstilstanden og alderssammensætningen i befolkningerne i de forskellige lande, ligesom kriterier som befolkningstæthed, livsstil og mange andre faktorer ikke er med, så grafen kan alene bruges til at sammenligne antallet af borgere, der er afgået ved døden med coronavirus.

552 kommentarer
Vis kommentarer