Psykisk syg tyrker vinder sag om udvisning mod Danmark

Danmark har overtrådt menneskerettighedskonventionens artikel otte, men ikke den mere tunge artikel tre

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet en tyrker, som blev dømt til udvisning, medhold i en sag mod Danmark (Arkivfoto). Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet en tyrker, som blev dømt til udvisning, medhold i en sag mod Danmark (Arkivfoto). Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

En tyrker, som blev dømt til udvisning, har vundet en sag mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.

Det fremgår af en afgørelse tirsdag.

Han skulle ikke have været udvist, da det var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel otte, lyder det. Artiklen omhandler retten til respekt for privat- og familieliv.

Tirsdagens dom er en ankesag, der er afsagt af den højeste instans ved menneskerettighedsdomstolen: Storkammeret.

Danmark blev i oktober 2019 dømt for både at handle i strid med konventionens artikel otte og den mere alvorlige artikel tre.

Overtrædelsen af artikel otte er blevet opretholdt af Storkammeret. Det betyder samtidig, at Danmark skal betale 150.000 til den udviste tyrker.

Den dom glæder menneskeretsadvokat Tyge Trier, som repræsenterer tyrkeren, der hedder Arif Savran.

- Jeg er glad for, at vi med stemmerne 11 mod 6 fik medhold i, at udvisningen var en krænkelse af hans menneskeret.

- Det er jeg fagligt glad for. Jeg har også talt med Savran, der er meget lettet og glad og glæder sig til at komme hjem til sin familie i Danmark og har meget svære forhold dernede, siger Tyge Trier tirsdag.

Mens overtrædelsen af artikel otte opretholdes, så frifindes Danmark med overvældende flertal for at handle i strid med artikel tre.

16 ud af 17 dommere stemte således imod en dom for overtrædelse af artikel tre. Artiklen handler om forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling. Det er en af de tungere artikler i konventionen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) hæfter sig ved, at der ikke er sket krænkelse af konventionens artikel 3.

- Det er meget vigtigt, og derfor er jeg først og fremmest glad i dag. Det understreger, hvorfor det var rigtigt, at regeringen indbragte sagen for Storkammeret, siger Tesfaye i en skriftlig udtalelse.

Arif Savran blev oprindeligt udvist efter et kølleoverfald på Christiania i 2006 og blev siden idømt syv års fængsel.

Han måtte efter en afgørelse i Østre Landsret i 2015 også se sig udvist af Danmark for bestandigt. Savran blev udvist, selv om hans diagnose paranoid skizofreni stadig krævede behandling.

Afgørelsen blev efterfølgende bragt videre til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Her fik han i oktober 2019 medhold.

Domstolens vurdering lød, at den psykisk syge tyrker ikke havde gode nok muligheder for at få den korrekte behandling i Tyrkiet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde