Putin kalder militær operation ved Mariupol for en succes

I Moskva siger Kreml, at russiske styrker har indtaget den sydlige havneby - med undtagelse af stålværk

I Moskva erklærer præsident Vladimir Putin, at operationen ved Mariupol er en succes, og at de russiske styrker har vundet kontrol over den sydlige ukrainske havneby - dog ikke over stålværket Azovstal (foto). Foto: Alexander Ermochenko/Reuters
I Moskva erklærer præsident Vladimir Putin, at operationen ved Mariupol er en succes, og at de russiske styrker har vundet kontrol over den sydlige ukrainske havneby - dog ikke over stålværket Azovstal (foto). Foto: Alexander Ermochenko/Reuters

Ruslands forsvarsminister, Sergej Shoigu, siger til præsident Vladimir Putin, at russerne har evakueret over 142.000 civile fra Mariupol.

I Moskva erklærer Putin, at operationen ved Mariupol er en succes, og at de russiske styrker har vundet kontrol over den sydlige ukrainske havneby - dog ikke over stålværket Azovstal.

Rusland har omringet stålværket i Mariupol, og den russiske ledelse siger, at planer om at storme værket, hvor omkring 2000 ukrainske soldater har forskanset sig, er opgivet. Stålværket skal blot være omringet, så 'end ikke en flue kan slippe ud', hedder det.

- Der er ingen grund til at kravle ind i værkets katakomber, siger Putin i et tv-transmitteret møde i Kreml.

- Jeg anser det foreslåede stormangreb på industrizonen i Mariupol for unødvendig.

- Jeg giver ordre til, at I aflyser planen, siger Putin, der understreger beslutningen er truffet for at skåne russiske soldater.

Putin siger også, at de tilbageværende ukrainske soldater på stålværket, som ikke har overgivet sig, skal behandles med respekt. Han siger, at sårede skal behandles.

Der menes at være en del civile på stålværket.

1478 ukrainske soldater har ifølge russiske oplysninger overgivet sig torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I en russisk erklæring hedder det også, at civile kan vende tilbage til byen efter 'Ruslands vellykkede befrielsesaktion'.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger ved et pressemøde torsdag eftermiddag, at cirka 120.000 civile i Mariupol er forhindret i at forlade den belejrede by.

Han siger, at Rusland kontrollerer det meste af byen, men at ukrainske styrker er tilbage i dele af den.

Mariupol er indtaget af de russiske styrker efter næsten to måneders belejring, som har medført, at et ukendt antal civile er døde af sult, tørst og udmattelse eller er blevet dræbt under bombardementer.

Russisk militær siger, at det ramte 1001 mål i Ukraine natten til torsdag - heriblandt 162 skudstillinger.

Russerne har også fået kontrol over byen Kreminna i det østlige Ukraine.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+