Putin truer Biden med at kappe bånd

For anden gang på godt tre uger har USA's præsident holdt telefonmøde med Ruslands præsident

USA's præsident, Joe Biden, gjorde det i en telefonsamtale torsdag klart over for Rusland, at der vanker sanktioner, hvis landet optrapper situationen ved den ukrainske grænse. Foto: -/Ritzau Scanpix
USA's præsident, Joe Biden, gjorde det i en telefonsamtale torsdag klart over for Rusland, at der vanker sanktioner, hvis landet optrapper situationen ved den ukrainske grænse. Foto: -/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

USA's præsident, Joe Biden, har på et telefonmøde torsdag aften opfordret Rusland til at nedtrappe situationen ved grænsen til Ukraine.

Det skriver Det Hvide Hus i en erklæring.

Joe Biden gjorde på telefonmødet med den russiske leder, Vladimir Putin, det klart, at hvis ikke der sker en nedtrapning ved grænsen, vil USA og dets allierede reagere 'resolut'.

Det uddybes ikke, hvad den konkrete reaktion kunne være. Inden samtalen havde Biden dog advaret om skærpede sanktioner mod Rusland, hvis russerne invaderer Ukraine.

Vladimir Putins talsmand, Yuri Ushakov, siger efter mødet, at Rusland har advaret USA på det kraftigste mod at indføre sanktioner.

Putin fortalte Biden under samtalen, at enhver sanktion kunne bryde båndene mellem Rusland og USA, og at det ville være en stor 'fejltagelse'.

- Det (sanktioner, red.) vil være en enorm fejltagelse, som kan føre til alvorlige - de mest alvorlige - konsekvenser. Vi håber ikke, at det vil ske, siger den russiske talsmand.

Samtalen mellem de to præsidenter begyndte klokken 21.30 og varede i 50 minutter.

Det var Putin, der forinden havde anmodet om samtalen, der er den anden mellem de to præsidenter på godt tre uger.

Forud for opkaldet havde begge ledere erklæret, at de var klar til at lytte til hinandens bekymringer.

Ifølge Flemming Splidsboel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), var torsdag aftens møde i store træk en gentagelse af det møde, parterne havde tidligere i december.

- På den måde kom der ikke meget nyt frem. Begge parter understregede det forhandlingsudspil, som de har med, nu når de diplomatiske forhandlinger går i gang her i starten af januar, siger Flemming Splidsboel.

De seneste måneder har Vesten beskyldt russerne for at forberede en invasion af Ukraine efter at have opmarcheret op mod 100.000 soldater ved grænsen mellem de to lande.

Rusland nægter beskyldningerne om at have planer om en invasion i Ukraine. Landet hævder, at soldaterne er en beskyttelse mod Vesten og især Nato.

Rusland annekterede i 2014 med magt den ukrainske halvø Krim.

Den 10. januar skal ministre og embedsmænd fra USA og Rusland mødes i Geneve i Schweiz for at finde løsninger på den anspændte situation.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag