Annonce:
Annonce:

Putin: Vi ønsker ikke krig - derfor stiller vi krav

Vladimir Putin og Olaf Scholz har tirsdag holdt pressekonference efter et imødeset møde om Ukraine-konflikten

Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er tirsdag mødtes i Moskva for at diskutere Ukraine-situationen. Foto: Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, er tirsdag mødtes i Moskva for at diskutere Ukraine-situationen. Foto: Kay Nietfeld/Ritzau Scanpix
Annonce:

Rusland har ikke noget ønske om, at der udbryder krig i Europa.

Det understreger den russiske præsident, Vladimir Putin, tirsdag efter et møde i Moskva med den tyske forbundskansler, Olaf Scholz.

Putin tilføjer dog, at det netop er årsagen til, at russerne de seneste måneder har stillet en række krav til Nato.

- Ønsker vi det her? Selvfølgelig ikke. Og det er præcis grunden til, at vi har fremsat forslag om fremskridt i forhandlingerne, siger Putin på tirsdagens pressemøde flankeret af den tyske forbundskansler.

Det to ledere har i den russiske hovedstad diskuteret den tilspidsede situation ved Ukraines grænse. Vesten frygter en russisk invasion.

Rusland har løbende stillet en række krav om sikkerhed til den vestlige forsvarsalliance Nato. Blandt andet har russerne krævet, at Nato garanterer, at Ukraine ikke bliver en del af alliancen.

Annonce:

Ifølge Rusland vil det udgøre en trussel mod den russiske sikkerhed, hvis det sker. Nato har nægtet at give en sådan garanti.

Explainer: Konflikten mellem Rusland og Ukraine

Tirsdag gentager Putin, at Nato ikke har mødt alle de krav om sikkerhed, som Rusland har stillet - herunder kravet om ikke at optage Ukraine.

Olaf Scholz siger dog samtidig, at posen med potentielle diplomatiske løsninger på krisen 'helt bestemt ikke er udtømt':

- Vi er klar til sammen med alle partnere og allierede i EU og Nato og sammen med Rusland at diskutere meget konkrete skridt til at styrke sikkerheden for begge parter - elle endnu bedre: vores fælles sikkerhed.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine og Vesten er spidset til, efter at Rusland har opmarcheret over 100.000 soldater ved Ukraines grænse.

Tirsdag har der været meldinger om, at en række russiske soldater har trukket sig. Det bliver Putin spurgt om ved pressemødet.

Adspurgt om der kommer yderligere tilbagetrækning siger præsidenten:

Annonce:

- Det vil være baseret på situationen. Hvordan kan jeg svare på, hvordan situationen udvikler sig? Det er der ingen, der ved. Men vi prøver på at finde løsninger med vores partnere, og vi vil gerne løse det diplomatisk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: