Da Radio24syv sidste efterår lancerede seks videoer med deres medarbejderes fiktive MUS-samtaler, skabte det meget opmærksomhed.
Nu er det blevet tid til endnu en omgang medarbejderudvikling, og endnu en gang er der mulighed for at være fluen på væggen, når radioværternes arbejdsindsats skal vurderes af deres to chefer, Mikael Bertelsen og Mads Brügger.
Den først indkaldte i denne runde er 'Europa i Flammer'-vært Morten Messerschmidt.
- Du er formidabel til at formidle EU og hele magtspillet i Bruxelles på en måde, så det bliver underholdende på radio, så jeg tænker: Skulle vi ikke gennemføre denne her MUS-samtale på et af de store europæiske sprog, spørger Mads Bertelsen indledningsvist, hvilket Messerschmidt gladeligt indvilliger i.
At Mads Brügger ikke taler et ord fransk er ingen hindring. Det giver tværtimod muligheder for at bagtale Brügger, som både Bertelsen og Messerschmidt tilsyneladende har et horn i siden på.
Europaparlamentsmedlemmet lægger hårdt ud med at kalde Brügger for et fjols (på fransk), hvilket Bertelsen er helt enig i. Brügger fatter dog ingenting.
Derefter begynder de to at diskutere hvordan de kan slippe af med ham, hvilket Messerschmidt har et godt forslag til.
Se den anderledes MUS-samtale og hør hvordan de vil skaffe Mads Brügger af vejen i klippet over artiklen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.