Rapport: Rekordmange journalister sidder fængslet globalt

Ifølge ngo sidder rekordmange journalister fængslet verden over. Drab på journalister er omvendt rekordlavt

Følg Nyheder

488 journalister sidder i øjeblikket fængslet over hele verden for at passe deres arbejde.

Det er det højeste tal, siden Journalister uden Grænser (RSF) begyndte at tælle for mere end 25 år siden.

Det oplyser ngo'en torsdag i dens årlige rapport om global pressefrihed ifølge nyhedsbureauet dpa.

Tallet repræsenterer ifølge organisationen en stigning på 20 procent i forhold til sidste år. Særligt Kina, Myanmar og Hviderusland beskyldes i rapporten for at være årsag til den kedelige udvikling.

- Den utrolige stigning i antallet af vilkårlige tilbageholdelser skyldes primært tre lande, hvis regeringer er ligeglade med deres borgeres hungren efter demokrati, skriver forfatterne af rapporten ifølge dpa.

I Myanmar, hvor militæret i februar kuppede sig til magten, er 53 journalister i øjeblikket fængslet ifølge Journalister uden Grænser. For et år siden var tallet to.

I Hviderusland er antallet af fængslede journalister på et år steget fra syv til 32 efter præsident Aleksandr Lukasjenkos kontroversielle genvalg i august 2020.

Og i Hongkong tilbageholder Kina i øjeblikket mindst ti journalister efter indførelsen af en ny sikkerhedslov, lyder det i rapporten.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har Journalister uden Grænser heller aldrig oplevet, at så mange kvindelige journalister er blevet fængslet. Det tal er således steget til 60. Det er over en tredjedel flere end i 2020.

Modsat er antallet af dræbte journalister i år - 46 - det laveste, siden RSF's optællinger begyndte i 1995.

Organisationen forklarer det med, at flere konflikter i Mellemøsten det seneste år har stabiliseret sig en smule. Det betyder, at færre journalister er rejst til regionen.

Langt de fleste af drabene har ifølge rapporten været attentater.

Flest journalister er blevet dræbt i Mexico og Afghanistan efterfulgt af Yemen og Indien.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.