Rasmus sætter kinesisk genforsker på plads: 'En lektion i ydmyghed'

Babyerne kom til verden i efteråret 2018 efter at være blevet genredigeret

Den danske biolog Rasmus Nielsen arbejder på Berkely University i Californien og har ledet studiet i med foandringer i CCR5-genet.
Den danske biolog Rasmus Nielsen arbejder på Berkely University i Californien og har ledet studiet i med foandringer i CCR5-genet.

Da den kinesiske genforsker He Jiankui i november 2018 præsenterede verden for 2 genredigerede babyer, som han havde ændret på ved brug af CRISPR-teknologien, blev han mødt med fordømmelse. 

Størstedelen af forskerverdenen var enige om, at det var teknisk og etisk alt for tidligt.

Nu bringer et nyt danskledet studie flere bekymringer frem i lyset i forbindelse med He Jiankuis kontroversielle arbejde.

Det skriver Videnskab.dk.

- Det er en ildevarslende historie, siger den danske professor i integrativ biologi ved University of California, Berkeley, Rasmus Nielsen, der har ledet studiet.

Rasmus Nielsens arbejde viser nu også, at ændringer i CCR5-genet overordnet ser ud til at være mere skadelige end nyttige for helbredet.

Læs også på Videnskab.dk: Kinesiske forskere: Verdens første genredigerede babyer er født

He Jiankui redigerede gener på fostre, der blev skabt ved kunstig befrugtning og siden er blevet født som tvillinger.

Mere specifikt var han inde og pille ved et gen kaldet CCR5, for at forhindre at børnene kan blive inficeret med HIV senere i livet.

Der er dog også beviser for, at forandringer i CCR5-genet kan gøre folk mere sårbare overfor influenzavirussen og Vestnil-virus, som man kan smittes af gennem myg.

Rasmus Nielsen har sammen med sine kolleger analyseret på data fra 400.000 mennesker, hvis gen- og sundhedsoplysninger findes i den britiske UK Biobank.

Her fandt de ud af, at folk med forandringer i CCR5-genet havde hele 21 procent mindre chance for at opnå en levealder på 76 år.

- Vi har fundet ud af, at de har en betragtelig stigning i dødeligheden. Det er ret så markant. Vi var noget overraskede over, at effekten var så stor, siger Rasmus Nielsen ifølge NPR.

Læs også på Videnskab.dk: Kinesiske babyer blev større efter OL i Beijing

Det står ikke klart, hvor denne stigning i dødeligheden kommer fra, men Rasmus Nielsen kalder det for en »sandsynlig forklaring«, at det skyldes en større sårbarhed overfor influenza.

Studiet understreger ifølge Rasmus Nielsen, at He Jiankui var for tidligt ude med sit forsøg.

- Der er mange årsager til ikke at lave CRISPR-børn på nuværende tidspunkt. En af dem er, at vi ikke kan forudse, hvilke effekter mutationerne fremkalder, siger han til NPR.

Rasmus Nielsen bakkes op af flere andre forskere, som NPR har snakket med.

George Daley, der er dekan ved the Harvard Medical School, kalder historien for 'en lektion i ydmyghed'.

Rasmus Nielsens studie er publiceret i tidsskriftet Nature Medicin.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Sådan fungere CRISPR

Dine gener afgør din alderdom

Fynsk viking var Danmarks første andengenerationsindvandrer

 

48 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere