Kort før klokken 02.00 natten til mandag, gik to brandalarmer i gang i en dobbeltvilla på Gartnersvinget i Lyngby.

Det var heldigvis nok til at vække både husets ejer og fire teenagere, der lå og sov på husets førstesal.

- Min kone har altid sørget for, at vi havde brandalarmer. De sidder højt oppe i både stuen, i kontoret, i alle værelserne, på overetagen og i kælderen. Hun har altid syntes, det er rart at vide sig sikker. Og det er vi i hvert fald glade for nu ... For det var formentligt alarmerne, der reddede vores liv, fortæller Peter Skøtt.

Han og familien er nu midlertidigt installeret på et hotel i Lyngby, mens forsikringsselskabet tjekker skaderne og leder efter en møbleret bolig, hvor de kan bo det næste stykke tid.

Stod i slåbrok og så det brænde
Det er kun få timer siden, han vågnede ved alarmernes skingre hylen fra overetagen, hvor sønnen sov sammen med tre jævnaldrende venner.

- De unge havde hygget sig i haven hele aftenen, og de sov alle i ét stort rum oppe på førstesalen. De blev heldigvis også vækket af alarmen.

- Vi kunne se, der kom røg ud fra et lille rum bag trappen deroppe, og vi kom alle ud i en fart, fortæller Peter Skøtt.

Han ringede 112 med det samme.

- Brandvæsenet kommer hurtigt, men allerede inden de når frem, har det udviklet sig til, at vi kan se tydelige flammer på førstesalen, og de sender flere biler. Jeg tror, beredskabet stiller syv vogne.

- Det hele virker pludselig ret voldsomt, siger Peter Skøtt, der også hurtigt får adviseret naboen og ringet til sin hustru, der er på nattearbejde. Hun får hurtigt kolleger til at tage over, og haster hjem til sin familie.

- Imens står vi bare der i slåbrok, nattøj og bare tæer og ser huset brænde ned.

Det vigtigste at få med
- Hvordan føles det at stå der og se sit hjem blive ædt af flammerne?

- Jeg tænkte bare, at det var godt, vi kom levende ud derfra. De materielle værdier kan erstattes, og så må vi leve med det. Jeg har været udsat for det, der var sjovere. Men det er sådan, det er.

- Brandfolkene var meget søde til at spørge os, om der var noget, de kunne gå ind og forsøge at redde ud, når branden var slukket.

- Hvad var det første materielle, I tænkte på at redde?

- Det vigtigste for os var en harddisk med familiefotos fra fødsler, fødselsdage, konfirmationer og den slags. De gik ind i vand til knæene og hentede den og nogle smykker. Resten kan erstattes. Vi har stor respekt for, at brandfolkene, der arbejdede hårdt og længe på at slukke branden, også tænkte på det.

- Hvor udbrændt er det?

- Aner det ikke. Vi har endnu ikke fået lov at gå derind. Men forsikringsfolkene vurderer umiddelbart, at huset er tæt på totalskadet.

Hele førstesalen er udbrændt, og der er store vandskader i stueetagen. Vi ved ikke, om noget overhovedet kan reddes - eller om det hele skal rives ned, siger han og fortæller, at hans første tanke var, at branden er opstået fra elinstallationen i forbindelse med en lampe inde i det lille rum ved trappen.

Gode naboer
- Du virker umiddelbart rolig?

- Det var en voldsom oplevelse, men der er heldigvis så mange praktiske ting, der skal løses, at det holder følelserne på afstand lige nu. Vi har ikke tid til at bekymre os ... men jo, det er trist at se vores hus, som vi har boet i siden 2008 blive ødelagt.

- Til gengæld oplevede vi, hvordan naboer og andre fra området allerede der om natten med det samme tilbød at hjælpe os med overnatning, låne os huse, hvor vi kunne bo de næste dage - og i det hele taget at opleve, hvordan folk stillede op for at hjælpe. Det er dejligt.

- Hvornår og hvordan, vi kommer tilbage, er stadig uvist, men det kommer formentligt til at tage lang tid, for den foreløbige vurdering er, at huset er så skadet, at det er tvivlsomt, hvor meget, der overhovedet kan reddes.

- Men vi reddede livet. Og fra mig og fruen vil vi gerne sige til alle:

- At se nu at få købt de brandalarmer og få dem sat op, nu! Vores var hverken super dyre eller pæne - men de virkede!

Krimi Hus i flammer