Rusland med opfordring til USA

Rusland gentager, at landet ikke har planer om at angribe Ukraine efter meldinger om det modsatte fra USA

En ukrainsk soldat ses her i Donetsk-regionen i Ukraine i december. Foto: Andriy Dubchak/Ritzau Scanpix
En ukrainsk soldat ses her i Donetsk-regionen i Ukraine i december. Foto: Andriy Dubchak/Ritzau Scanpix

Rusland opfordrer USA til at stoppe hysteriet omkring den ukrainske region Donbass.

Det udtaler den russiske ambassade i USA i en erklæring på Facebook.

Ambassaden peger på, at Det Hvide Hus, det amerikanske udenrigsministerium og højtstående embedsmænd i Pentagon tirsdag fremsatte bemærkninger om 'manglende tiltag for at deeskalere situationen på den russisk-ukrainske grænse'.

Samtidig argumenterede amerikanerne ifølge ambassaden for, at Rusland 'kan invadere en nabostat når som helst, herunder fra hviderussisk territorium'.

- Vi understreger endnu en gang: Rusland kommer ikke til at angribe nogen, skriver ambassaden på Facebook ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

- Øvelsen med at flytte tropper på vores egen jord er vores ret. Vi opfordrer til at stoppe hysteriet og ikke forværre spændingerne omkring Donbass-problemet.

- Og vigtigst af alt: Til ikke at skubbe 'brushoveder' i Kijev mod nye provokationer, tilføjer den russiske ambassade.

Forstå konflikten mellem Rusland og Ukraine

Tidligere tirsdag slog USA alarm om et potentielt russisk angreb mod Ukraine.

Amerikanske embedsmænd vurderer således, at krisen er ved at nå et farligt stadie.

- Vi mener, at vi nu er der, hvor Rusland på et hvilket som helst tidspunkt kan indlede et angreb på Ukraine, sagde pressesekretær i Det Hvide Hus Jen Psaki tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge kilder i præsident Joe Bidens administration vil USA begynde at optrappe sin militære støtte til Ukraine, hvis russerne fortsætter på samme måde.

Men hvis de amerikanske myndigheder vil løse konflikten i Ukraine ad diplomatisk vej, bør de opgive planerne om at levere flere våben til landet, mener Rusland.

- Hvis USA virkelig ønsker at løse den ukrainske konflikt med diplomatiske bestræbelser, så bør de opgive planerne om at levere nye våbenforsendelser til Ukraines væbnede styrker, skriver den russiske ambassade i opslaget på Facebook.

- I stedet bør Washington bruge sin indflydelse til at overbevise de ukrainske myndigheder om at stoppe med at sabotere Minsk-aftalerne.

Minsk-aftalen handler om at skabe fred i Østukraine og blev indgået mellem Rusland, Ukraine, Frankrig og Tyskland i 2015.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+