Ikke-vaccinerede kan se frem til en bøde på op mod 3600 euro (26.800 danske kroner).
Det er en del af den østrigske plan for at få folk vaccinerede.
I følge flere østrigske medier som Kronen Zeitung og Kurier, fremlagde Østrigs regering søndag 16. januar reglerne for, hvordan vaccinekravet kommer til at foregå.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Tre faser
Få grupper er undtaget pligten. Det gælder gravide og folk, som af helbredsmæssige årsager ikke kan vaccineres. Derudover folk under 18 år.
Der er tre faser til planen.
I følge Politico skulle den østrigske kansler, Karl Nerhammer, til pressemødet søndag 16. januar have sagt:
- Det her er ikke en kamp mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede. Vaccination er bare den bedste måde at sikre os, at vi kan leve sammen i frihed.
Det østrigske parlament skal stemme om lovforslaget torsdag 20. januar. Østrigerne har i lang tid været et af de folk i Europa med lavest vaccine-tilslutning. Men i løbet af de seneste måneder er det dog steget til omkring 73,5 procent af befolkningen, som er fuldt vaccineret. Det er en smule over det europæiske gennemsnit.
Man forventer, at lovforslaget vil blive stemt igennem torsdag. Det vil gøre Østrig til det første europæiske land, som har indført vaccinekrav.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
'Fjende af friheden'
Men det er ikke alle partier i det østrigske parlament, som synes, det er en god idé. Det yderst højreorienterede partis, Frihedspartiet / FPÖ, formand udtalte søndag til mediet Kronen Zeitung:
- Den her lov om obligatorisk vaccine, der præsenteres i dag, er det foreløbige lavpunkt i det nuværende regeringskaos og varsler også den sidste runde af denne sort-grønne føderale regering. Der er tale om forfatningsstridige metoder, hvormed regeringen ønsker at tvinge nålen i folk, lyder det fra FPÖ's formand, Herbert Kickl.
Artiklen fortsætter efter billedet ...
Der har været stor splittelse i Østrig i forhold til vaccination. Det er blandt andet blevet ansporet af Herbert Kickl, som for eksempel har sagt:
- Regeringen er en fjende af friheden.
Da regeringen i november i første omgang varslede vaccinationskrav, gik tusindvis af østrigere på gaden for at demonstrere.