10-årig pige har fået konstateret meningitis

En skoleelev fra Hillerød er indlagt på Nordsjællands Hospital, hvor hun behandles for meningsgitis. Sygdommen er dog ikke smitsom, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed

En 10-årig pige fra Hillerødsholmsskolen i Hillerød har fået konstateret meningsgitis. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hillerødsholmsskolen nåede at alarmere alle forældre til elever på skolen, før det kom frem, at det ikke er en smitsom meningitis.

- Vi blev ringet op omkring klokken 15.00 tirsdag, hvor vi fik at vide, at vi skulle orientere forældrene i den pågældende elevs klasse. Det gjorde vi, og så blev vi enige om også at sende en besked rundt til resten af forældrene på skolen. Men i går klokken 12.00 blev jeg ringet op og fik at vide, at alarmen var afblæst, fortæller skolelederen, Søren Skals, til avisen.

Den 10-årige pige er fortsat indlagt på Nordsjællands Hospital.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Ekstra Bladet, at der ikke er nogen grund til at bekymring.

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere