Annoncørbetalt - AJ Produkter

10 geniale tips - sådan bliver arbejdsdagen sjovere og nemmere

Har vinterkulden og mørket også tappet dig for energi? Så får du her opskriften på, hvordan du bliver mere produktiv og gør arbejdsdagen sjovere

Du kan nemt gøre livet på arbejdet sjovere. Foto: Shutterstock
Du kan nemt gøre livet på arbejdet sjovere. Foto: Shutterstock

Forfatter og foredragsholder Thomas Grønnemark ved noget om, hvordan du bliver gladere på jobbet. Han er manden, som en lang række danske virksomheder ringer til, når de har brug for at få arbejdsglæde og humor ind i hverdagen. Uanset om det er på kontoret, direktionsgangen eller fabriksgulvet.

Her er Thomas' 10 bedste råd til, hvordan du undgår, at i morgen bare bliver 'endnu en dag på kontoret'.

Lad andre gøre arbejdet
-
Det er et af de '7 Dovne Principper' fra min bog. Det lyder lidt groft, men det dækker i virkeligheden over, at du skal vænne dig til at få noget hjælp fra andre og ikke være bange for at spørge. Det ligger i tidsånden, at vi skal være åh så kompetente, og at vi skal klare alting selv, men i virkeligheden kan vi nå meget mere, hvis vi hjælper hinanden.

I langt de fleste tilfælde vil du få et ja, når du spørger. Faktisk viser forskning, at det giver os følelsen af bedre tid, når vi hjælper andre, så det er med til at formindske belastningen for begge parter.

Snyd dig udenom
- Her er endnu et af de dovne principper. Det handler ikke om at snyde nogen, men i stedet om at snyde det negative fokus. Vi mennesker har en tendens til at fokusere på det negative i stedet for det positive. Forskning har vist, at vi fokuserer tre gange mere på det svære og negative end det positive.

Det kan sandsynligvis forklares af et evolutionsmæssigt nødvendigt fokus på overlevelse. Men på en arbejdsplads i Danmark, hvor vi sjældent er i livsfare eller skal bekymre os om det næste måltid, giver det mening også at fokusere på de ting, vi gjorde godt, frem for altid kun at fokusere på det, vi kan gøre bedre.

Brug humor til at komme videre
- Jeg var engang en del af det danske bobslæde-landshold, og i 2003 styrtede vi med slæden i Cortina i Italien. Det er som regel ret voldsomt, når det sker, og her var vi to af os, der endte på hospitalet. Her sad vi så i venteværelset med alle vores knubs. Min holdkammerat Henriks knæ var ødelagt, mens min hånd også så ret mærkelig ud. Stemningen var ikke god, men alligevel kunne vi ikke lade være med at kigge på hinanden og tænkte på det sjove i at "hey, vi sidder her, fordi vi lige er lige styrtet med en bobslæde.

Vi begyndte at synge midt i det hele. Danske klassikere som 'Tre hvide duer' midt i venteværelset, mens italienerne kiggede forundret. Vi vendte den absurde situation til noget sjovt, og det gjorde, at vi kom mentalt oven på den. Den form for humor kan man sagtens bruge på arbejdspladsen også.

...og husk kaffen!
- Når du nu alligevel har rejst dig fra din plads for at hente en kop kaffe til dig selv, så gør det til en vane at tage en ekstra kop med til en af dine kolleger.

Du behøver ikke at gøre det hver gang, selvfølgelig, men det er sådan en af de små miniting, som styrker relationerne og kan være med til at gøre arbejdsdagen lidt hyggeligere at komme igennem.

Ud over at holde foredrag og skrive bøger om, hvordan du gør arbejdsdagen sjovere, har Thomas Grønnemark tidligere haft verdensrekorden i længste indkast. Foto: Sune Tølløse.
Ud over at holde foredrag og skrive bøger om, hvordan du gør arbejdsdagen sjovere, har Thomas Grønnemark tidligere haft verdensrekorden i længste indkast. Foto: Sune Tølløse.

Syng en sang
- Start med at lave noget, som ikke er så 'farligt'. Det kunne for eksempel være at starte dagen med at synge fællessang. Det giver et fællesskab, når alle synger med på en velkendt sang. Men lad være med at lade solosang gå på omgang, så giver det nok nærmere en stigning i sygemeldinger.

Ros dine kolleger
- Jeg holdt på et tidspunkt et foredrag for en virksomhed, som op til jul havde etableret deres egen version af en mistelten på kontoret. De havde lavet en 'rostelten', hvor den, der stillede sig under den, fik ros af sine kolleger i stedet for et kys. Det gav så både anledning til en masse ros, men også en masse morskab, når der så - med et glimt i øjet - ikke blev uddelt ros, men ris.

Inddel kontoret i zoner
- En anden virksomhed havde fået lavet sådan nogle store firkanter på gulvet, som symboliserede forskellige zoner i kontoret. Der var for eksempel en zone, hvor man kunne give hinanden komplimenter, en 'hilse-zone', hvor man skulle gøre sig umage med at hilse og byde folk ordentligt velkommen indenfor og så den helt vilde ude på terrassen, hvor man var fri til at imitere sit yndlingsdyr.

Da jeg så dem, var jeg overrasket, men jeg synes faktisk, at det er en god ide, så længe man ikke tvinger nogen til at være i 'zonen'. Det er jo humoristisk, og på den måde skaber det mere nærvær.

At være sjov og social øger både arbejdsglæde og produktivitet
- Pauser og sociale tiltag er ofte noget af det, der bliver skåret fra i virksomheder, fordi man mener, at det går ud over produktiviten. Det er en misforståelse.

Forskning har vist, at folk arbejder meget bedre sammen, hvis de får lov at danne nogle relationer, som rækker ud over det arbejdsmæssige. Og det gælder på tværs af alle mulige forskellige brancher.

Gør det nemt
- Husk, at det ikke må være for kompliceret. Det sjove skal være noget, der er let at gøre. Det er særligt smart at lægge det i halen på noget, som du og kollegerne alligevel gør ofte - for eksempel i forbindelse med at folk møder ind og møder ud. Start for eksempel dagen med at fortælle en vits, og lad opgaven gå på skift. Det behøver ikke at være mere.

Sæt fredagskage på skemaet
- Det lyder måske kedeligt, men det er en god ide at etablere en tradition på en bestemt ugedag. 'Fredagskage', for eksempel, bliver hurtigere til et koncept, fordi det er skemalagt, og folk kan huske det. Der ville være færre kagedage, hvis de ikke var skemalagt, for så ville det oftere blive glemt. Det behøver ikke nødvendigvis at være kage, så længe man har et fællesskab om noget andet end arbejdet i et øjeblik.

Thomas Grønnemark

Thomas Grønnemark er forfatter til bogen 'Doven Energi', som er et opgør med forestillingen om, at man kun kan nå sine mål ved konstant at præstere og tromle henover alt og alle på vejen. Det gør os snarere triste og deprimerede i det lange løb. I stedet har vi brug for pauserne, humoren og ikke mindst – brug for hinanden.

Thomas Grønnemark har selv prøvet lidt af hvert i sit arbejdsliv – blandt andet var han i fire år en del af det danske bobslæde-landshold.

Siden 2004 har han gjort det til en levevej at træne nogle af verdens bedste fodboldhold i kunsten at lave et godt og langt indkast – i 2008 opnåede han tilmed verdensrekorden for verdens længste af slagsen.


Artiklen er sponseret af AJ Produkter, der sætter fokus på at optimere din arbejdsdag

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen