100 år efter massakre: Borgmester kræver massegrave åbnet

Snart 100 år siden massakre: Hvide slagtede formentlig hundreder af sorte i byen Tulsa i Oklahoma

Borgmesteren G.T. Bynum vil gøre op med årtier tavshed om de blodige begivenheder. Foto: Mike Simons/AP
Borgmesteren G.T. Bynum vil gøre op med årtier tavshed om de blodige begivenheder. Foto: Mike Simons/AP

Undersøgelse af massegrave efter politiske massakrer er normalt ikke et fænomen, man forbinder med USA.

Men nu kræver borgmesteren i byen Tulsa i Oklahoma, G.T Bynum, flere lokaliteter i området gennemgået af eksperter for at finde spor efter ukendte døde.

Tulsa, der i dag har 400.000 indbyggere, var i 1921 scene for et af de værste racemyrderier i USA's historie, skriver AP.

Tæt på Husker du Rodney King? Her er ofre og voldsmænd efter 25 år

En kirke for sorte er blevet sat i brand af hvide voldsmænd under optøjerne 31.maj-1. juni 1921 i Tulsa. Foto: Greenwood Cultural Center/AP
En kirke for sorte er blevet sat i brand af hvide voldsmænd under optøjerne 31.maj-1. juni 1921 i Tulsa. Foto: Greenwood Cultural Center/AP

Hvid pøbel angreb
Over et tidsrum på 18 timer blev den overvejende sorte bydel Greenwood belejret og angrebet af en hvid pøbel, der lynchede sorte og brændte private hjem, forretninger samt kirker ned til grunden.

Dødstallet blev aldrig klarlagt, men vurderes til at være løbet op i hundreder. Samtidens officielle tal blev angivet som langt lavere.

35 karreer lå i ruiner efter optøjerne, og tusinder var hjemløse.

Mange af de døde blev hurtigt begravet i umarkerede grave omkring byen.

Igennem årtier blev nedslagtningen forsøgt skjult, og der var ingen mindehøjtideligheder, skriver history.com.

Se også: Dræbte ni sorte i kirke: Nu har han fået sin straf

Tulsa var centrum for blomstrende sort handel inden massakren. Hovedgaden i det hærgede kvarter hedder Black Wall Street, hvor der i dag står et mindesmærke for de dræbte. Foto: Sue Ogrocki/AP
Tulsa var centrum for blomstrende sort handel inden massakren. Hovedgaden i det hærgede kvarter hedder Black Wall Street, hvor der i dag står et mindesmærke for de dræbte. Foto: Sue Ogrocki/AP

Hvordan døde de
Op til 100 året for de tragiske begivenheder kræver Tulsas borgmester et opgør med tavsheden. Han vil finde og åbne gravene, hvor de mange ukendte ofre i hast blev kulet ned.

- Jeg har altid sagt, at hvis jeg nogensinde blev borgmester og fik myndigheden til det, ville jeg gøre noget ved det, siger G.T Bynum ifølge CBSNews.

Han siger, at undersøgelsen kommer til at ske i tre faser.

- Den første er at fastslå, om der findes massegrave. For det andet at undersøge, hvliken slags grav vi taler om. Er det almindelig grav for fattige borgere, eller er det en massegrav fra massakren. Og for det tredje: At få lavet retsmedicinske undersøgelser af ligene for forhåbentlig at identificere dem og fastslå, hvordan de døde.

Borgmester Bynum er selv hvid, men et sort byrådsmedlem Vanessa Hall-Harper siger, at det er på tide med den alt for sene undersøgelse.

- Vi glemmer aldrig, hvad der skete, selvom stærke kræfter ønsker det.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere