100 år gammelt hotel gik konkurs: Rigmænd i dramatisk kamp for at overtage

Tidligere i år gik badehotellet Sanden Bjerregard Hotel & Kursuscenter konkurs. Nu har det udviklet sig til en dramatisk budkrig

Direktørparret Søren og Sonja Grøn måtte i april sande, at deres eventyr på Sanden Bjerregaard var slut.

Hotellet blev sat til salg, og det var meningen, at parret skulle køre hotellet videre, indtil en køber bed på. Men i juli kunne de ikke længere følge med, og hotellet blev erklæret konkurs.

Det fortalte formand for Sanden Bjerggards bestyrelse, John Olsson til Nordjyske.

Men nu har flere mulige købte meldt sig, og det har udviklet sig til et mindre drama. Det skriver Børsen.

Ifølge avisen bød tidligere ejer af Svinkløv Badehotel, Lise Emborg, på det konkursramte hotel, men i stedet for et nyt hotel, har hun fået en lang næse.

Mangemillionæren har tabt kampen til Jan Middelboe, der er manden bag Galleri Lien. Han bød efter sigende højere end sin konkurrent, og derfor kan han nu kalde sig hotelejer.

Artiklen fortsætter under billedet

Svinkløv er i fuld gang med at blive opført. Foto: Henning Bagger
Svinkløv er i fuld gang med at blive opført. Foto: Henning Bagger
 

Netop Svinkløv Badehotel ligger få kilometer fra Sanden Bjerregaard Slettestrand i Fjerritslev, og i stedet for selv at sætte sig tungt på hotelbranchen i området, så kan Lise Emborg nu se frem til en konkurrent.

Det kendte hotel brændte ned i 2016, men er i gang med at blive opført.

Lise Emborg har ikke ønsket at kommentere situationen over for Børsen. Jan Middelboe betalte efter sigende 6 millioner for sit nye hotel.

Oprindeligt blev Sanden Bjerregaard bygget som sommervilla for den rige familien Elsass i 1918, men i de seneste 34 år har direktørparret Sonja Grøn og Søren grundet drevet hotel på adressen.

Sådan så det ud, da Svinkløv badehotel brød i brand. Foto: Rene Schütze
Sådan så det ud, da Svinkløv badehotel brød i brand. Foto: Rene Schütze
 

17 kommentarer
Vis kommentarer