100 år siden første brug af kemiske våben: Granater dukker stadig op

I dag er det 100 år siden, at de tyske trupper tog kemiske våben i brug under 1. verdenskrig. Flere af de kemiske granater fra 2. verdenskrig dukker fortsat op

Når skibet kommer i havn på Bornholm, bliver det spulet for rester af sennepsgassen, som kan forårsage kræft. (Foto: Polfoto/ Poul Erik Rath Holm)
Når skibet kommer i havn på Bornholm, bliver det spulet for rester af sennepsgassen, som kan forårsage kræft. (Foto: Polfoto/ Poul Erik Rath Holm)

Det er i dag 100 år siden, at Tyskland tog kemiske våben i brug under 1. verdenskrig og åbnede op for brugen af en helt anden form for krigsførelse. Siden har de kemiske våben været brugt i flere krige, og nogle af granaterne fra 2. verdenskrig dukker stadig op i de bornholmske fiskeres net.

- Da man startede med at bruge kemiske våben under 1. verdenskrig, havde man tønder med giftgasser, og når så vinden blæste i retning mod fjenderne, kunne giftgassen bruges som våben, fortæller Nils Arne Sørensen, lektor i historie ved Syddansk Universitet.

Men den løsning var ikke holdbar i længden, for når vinden skiftede, så røg giftgassen jo tilbage mod egne tropper.

- Det var jo et forfærdeligt våben, hvis det virkede. Men det var ikke ret effektivt, fordi de jo var afhængigt af vind og vejr, siger Nils Arne Sørensen.

Det var et våben, som man var meget bange for under krigen, fordi man ikke så det komme. Når man kunnelugte gassen, så var det for sent. De kemiske våben er brugt i flere krige siden og levn fra fortiden dukker stadig op i dag, når kemiske granater dukker op i Østersøen.

I fiskernes net
- Ja, de dukker stadig op engang imellem, fortæller orlogskaptajn Lars Møller Pedersen, chef ved Søværnets Minørtjeneste, til Ekstra Bladet.

Alene i 2015 er har der været tre episoder, hvor en fisker har fanget en gasbombe i sit net. Gasbomberne indeholder den farlige 'sennepsgas', som blev brugt under anden verdenskrig. Gassen forårsager celledød og kræft, da symptomerne først viser sig efter 4-24 timer, er det ofte for sent at gøre noget ved det. De overskydende gasbomber blev efterfølgende dumpet i Østersøen omkring Bornholm, hvor flere fiskere efterfølgende har fanget dem i deres net.

- Der står et minørberedsskab på Bornholm, som er på vagt 24 timer i døgnet, hvis det skulle ske, at sådan en bombe dukker op, siger Lars Møller Pedersen.

Dukker sådan en bombe op, sejler skibet i havn, hvor beredskabet står klar. De undersøger, om gasbomben stadig indeholder sprængstof. Gør den det, skal den sejles til søs og kastes ud igen. Indeholder den ikke eksplosivt stof, bliver den destureret. Og efterfølgende bliver skibet renset og fiskene smidt ud.

- Staten giver en godtgørelse for det tab, som fiskeren har haft i forbindelse med gasbomben. Medmindre de har sejlet i de områder, hvor det er afmærket, at der her er smidt kemiske våben.

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere