101-årige Else fra Helsingør har fået nej til at komme på plejehjem tre gange

Else er syg og forvirret og er også ramt af en urinvejsinfektion

Modelbillede: Else Jensen er 101-år gammel, men har i løbet af to år fået afslag på en plejehjemsplads tre gange. (Foto: Shutterstock)
Modelbillede: Else Jensen er 101-år gammel, men har i løbet af to år fået afslag på en plejehjemsplads tre gange. (Foto: Shutterstock)

Det lyder grotesk, at man som 101-årig har fået afslag på at komme på plejehjem. Men sådan er de barske realiteter for den 101-årige Else Jensen, der i sidste uge fik sit tredje afslag på to år fra Helsingør Kommunes Center for Sundhed og Omsorg, fordi hun ifølge kommunen er for selvhjulpen til at komme på plejehjem.

Det skriver Helsingør Dagblad, der også bringer et billede af den 101-årige kvinde.

Morten Iversens demente far blev flyttet fra et godt plejehjem til et dårligt. Siden har han på tætteste hold oplevet, hvordan hans far Erik har fået det dårligere og dårligere. Faderen giver også selv udtryk for, at han ikke er tilfreds med forholdene. Foto: Linda Johansen Samfund Skar i kontrollen: Nu går der år mellem besøg på plejehjem

Else Jensen har gennem længere tid klaret sig selv i sin stuelejlighed på Stubbedamsvej i Helsingør, men nu er kræfterne sluppet op for den aldrende kvinde. Hun har nemlig ikke længere overskud til at klare de daglige gøremål og ligger syg og forvirret i sin seng ramt af en urinvejsinfektion, mens hun venter på at hjemmehjælpen eller familien dukker op.

Else Jensens største ønske er at komme på plejehjem, men i tirsdag i sidste uge fik den 101-årige kvinde sit tredje afslag i forbindelse med en plejehjems plads fra kommunen i Helsingør.

Else Jensen har i øvrigt ifølge Helsingør Dagblad sukkersyge og skal have insulin hver dag. Derudover lider hun af slidgigt i knæ, ryg og hænder. Hun får kun flydende mad på grund af en udposning på spiserøret,  Den 101-årige kvinde får dog flere daglige besøg med hjælp til indkøb, rengøring og bad og hygiegne.

- Alle er meget søde, men det er systemet, den er gal med. Jeg ligger her og kan ingenting. Bare nogen dog ville gøre noget, siger Else Jensen til Helsingør Dagblad.

Lis Fisker Knudsen kæmpede i flere år for, at hendes nu afdøde mor fik en værdig behandling på plejehjemmet i Nyborg. Sagen har påvirket hende dybt og vil gøre det resten af livet, siger hun i dag. Foto: Tim Kildeborg Jensen Samfund Varme hænder forsvinder: Hvem skal passe din mor om 10 år?

Fik endelig sin plejehjemsplads
Nu er der dog kommet nyt i sagen, fortæller Else Jensens søn John Steenfeldt Jensen til Helsingør Dagblad. Hans mor røg nemlig på hospitalet med synkebesvær, for lavt blodsukker og lungebetændelse.

- De beholder vores mor til på mandag, og så bliver hun udskrevet til akutplads på Poppelgården eller et andet sted. Vi har lige fået sikkerhed for, at de ikke vil sende hende hjem igen til sig selv, fortæller en lettet John Steenfeldt Jensen til Helsingør Dagblad. Og hermed har Else Jensen sikret sig en genvej til den plejehjems plads, hun så længe har ønsket sig.

Desuden lovede sundheds- og omsorgsudvalgets formand, Mette Lene Jensen fra Venstre i avisen i går, at Else Jensens sag bliver vurderet på ny.

Flemming Hansen er ikke i tvivl om, at hans mor Lya ville have mistet førligheden på plejehjemmet, hvis hun ikke havde en privat hjælper, som koster familien mere end 6000 kroner om måneden. Foto: Linda Johansen Samfund Postnummeret afgør hvem der trækker nitten på plejehjemmet

137 kommentarer
Vis kommentarer