Annonce:
Annonce:

101 påbud afslører: Stressbombe på landets sygehuse

En særlig indsats mod læger og sygeplejerskers dårlige psykiske arbejdsmiljø afslører, at der lige nu er alvorlige problemer på en lang række af landets sygehuse

(Finn Frandsen/POLFOTO)
(Finn Frandsen/POLFOTO)
Annonce:
Følg Samfund

Sygeplejersker siger op og går ned med stress. Læger overfaldes og finder tåregas og pistoler blandt patienter på de psykiatriske afdelinger.

Arbejdsforholdene for sygeplejersker og læger på landets sygehuse er lige nu så barske, at Arbejdstilsynet efter bare et års målrettede kontroller mod dårligt psykisk arbejdsmiljø har bedt sygehusledelserne om at rette op på alvorlige problemer hele 101 gange.

Læs også: Personalet advarer: Dette sygehus er ikke patientsikkert

Det viser Avisen.dk’s gennemgang af aktindsigter i Arbejdstilsynets påbud og strakspåbud til landets sygehuse i det forgangne år.

Stressede sygeplejersker, der skal nå alt for mange opgaver på alt for kort tid, står for næsten halvdelen af alle påbud.

Annonce:

Fra januar 2014 til januar 2015 har Arbejdstilsynet hele 48 gange påbudt lederne på særligt de medicinske afdelinger og på skadestuerne at "sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed."

Læs også: Sygeplejersker besvimer ved akut-telefonen

'Vi har kortlagt alvorlige problemer'
Også i psykiatrien står det slemt til. 33 gange blev ledelserne på særligt de psykiatriske afdelinger påbudt at gøre noget ved risikoen for vold og trusler – i 13 af de tilfælde var faren så stor, at der blev uddelt strakspåbud.

Samtidig har Arbejdstilsynet givet fire danske sygehuse røde smileys, og 41 afdelinger har gule smileys på grund af et problematisk arbejdsmiljø.

Og det er på ingen måde småting, der udløser påbud, understreger tilsynschef i Arbejdstilsynet, Thomas Nygaard Christensen.

- Vi har kortlagt nogle alvorlige problemstillinger i det psykiske arbejdsmiljø på en række af de besøgte virksomheder, og det reagerer vi på, siger han.

Annonce:

Sygeplejerske besvimede ved Akut-telefonen
Tirsdag skrev Avisen.dk således om et af de mange påbud. En sygeplejerske, der passer telefonerne på vagtcentralen i Aalborg, besvimede på jobbet efter længere tids massivt arbejdspres.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed dør 1.400 danskere hvert år af arbejdsrelateret stress.

Og arbejdspresset lige nu bør tages alvorligt, lyder det næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.

- De beretninger, jeg får fra tillidsrepræsentanter lige nu, tegner et mønster. Der er alt for travlt, og der er afdelinger, hvor der simpelthen er kaos. Det er uanstændigt, at ledelserne bare ser til, mens folk bliver slidt op. Det er hverken sundt for organisationen, lægerne eller sygeplejerskerne, siger Dorte Steenberg.

Hun mener, at presset nu er ved at nå nye højder, og minder om, at sundhedspersonalet på de danske sygehuse har været stressede i længere tid. I en årrække har sygeplejersker alarmeret om, at besparelser gør arbejdsdagen uoverkommelig og forringer behandlingen af patienterne.

Annonce:

Ældre patienter med uinteressante sygdomme
En to år gammel undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd har tidligere påvist, at op mod hver fjerde af alle landets sygeplejersker ofte oplever stort arbejdspres i hverdagen.

Tallet er endnu højere for de omkring 13.000 sygeplejersker, Dansk Sygeplejeråd anslår arbejder på landets skadestuer og medicinske afdelinger, hvor overbelægninger og nedskæringer gang på gang sætter de ansatte på prøve.

Det forklarer undersøgelsens forfatter, Tage Søndergaard Kristensen, der er sociolog, dr.med og tidligere professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og i dag er uafhængig forsker.

- Man kan kritisere sygehusene for ikke at gøre en særlig indsats for arbejdsmiljøet på det medicinske område. Der er generelt ikke meget politisk bevågenhed på området, for det er ældre patienter, der ligger der med uinteressante sygdomme. Det er nok en del af forklaringen, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Annonce:

Læge: Jeg er rigtig ærgerlig
Også landets læger er bekymrede for dagligdagen på sygehusene.

Det overrasker dog ikke formand for Yngre Læger, Camilla Ratchke, at det særligt er de påbud, der handler om vold og trusler, der gælder for hendes medlemmer på de psykiatriske afdelinger.

- Jeg er rigtig ærgerlig over, at det er nødvendigt at give så mange påbud. Man burde indrette organisationen således, at man som medarbejder ikke skulle føle sig truet eller usikker ved at gå på arbejde, siger Camilla Ratchke, der kalder det sørgeligt, at der først bliver sat fokus på sundhedspersonalets hverdag, når Arbejdstilsynet giver påbud.

Og konsekvenserne af de alarmerende tilstande på landets sygehuse breder sig ikke bare til personalet.

Annonce:

Avisen.dk’s aktindsigter viser også, at de danske patienter lider under det belastede psykiske arbejdsmiljø. På Sygehus Thy-Mors er personalet eksempelvis så presset af overbelægning, at de selv mener, at sygehuset ikke er patientsikkert.

Overbelægning fører til flere fejl
Det er langt over grænsen for, hvad man bør acceptere, mener Morten Freil, direktør for Danske Patienter, der repræsenterer mere end 870.000 patienter.

- Vi ved, at der er et stigende problem i forhold til overbelægning. Det betyder jo, at der er for få hænder til antallet af patienter. Det er dokumenteret, at overbelægning fører til flere fejl. Det viser internationale studier og vores egen analyse, siger Morten Freil og fortsætter:

- Politikerne må sætte flere ressourcer af, for lige nu er arbejdspresset så stort, at personalet halser efter. Derfor sker der kun brandslukning på landets sygehuse, og det er alvorligt, siger han.

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, forklarer dog, at man er underlagt stramme budgetter i sundhedssektoren. Men selv med flere midler, kan man ikke undgå at få påbud.

Annonce:

- Vi kommer aldrig til undgå højt pres eller situationer, hvor mennesker ude af balance truer personalet. Men vi forsøger selvfølgelig at skærme vores personale, siger Bent Hansen.

Ledelserne har ansvar
Arbejdstilsynet siger, at de har kortlagt en række alvorlige problemer. Hvordan forholder du som formand for Danske Regioner dig til det?

- Der er steder, hvor den permanente belastning er så barsk, at vi skal tage det alvorligt. Vi har sygehusledelser med ansvar til at sørge for at vurdere, hvor en ekstraordinær situation kræver, at der bliver gjort noget.

Men ledelserne bliver netop beskyldt for bare at se til, mens personalet bliver slidt op?

- Det er jeg uenig i. Vi har ledelser, der tager ansvar, mens det er personalets forventning, at de altid har en ekstra pose penge, siger Bent Hansen, der understreger, at det i sidste ende er hans ansvar at sætte hælene i ved budgetforhandlingerne, hvis grænsen er nået på landets sygehuse.

Læs også: Sclerose-patient må selv stikke: Sygeplejersken har ikke tid

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: