103-årig mor møder 81-årig datter for første gang

Det smukke møde mellem mor og datter, der ikke har set hinanden i 81 år

Eileen Macken, 81, var lykkelig, da hun endelig mødte sin mor efter at have søgt efter hende gennem hele sit liv. Foto: Ritzau Scanpix
Eileen Macken, 81, var lykkelig, da hun endelig mødte sin mor efter at have søgt efter hende gennem hele sit liv. Foto: Ritzau Scanpix

Kort før sin 104-års fødselsdag mødte irske Elizabeth sin datter for første gang i 81 år.

81-årige Eileen Macken voksede op på et børnehjem i Dublin og havde indtil i forrige måned aldrig mødt sin mor.

Hun begyndte ellers allerede at lede efter sit biologiske ophav, da hun var 19 år.

Se også: Mors dag: Derfor koster det kassen at købe den store buket

Sidste år tog hun kontakt til den irske radio-show Liveline, og bad om deres hjælp til at finde ud af, om hendes mor stadig var i live.

Det skriver blandt andre BBC.

Intet kunne stoppe mig
Tidligere i år fik Eileen Macken det opkald, hun havde drømt om hele sit liv. En slægtsforsker havde opsporet hendes 103 år gamle mor i Skotland.

- Da jeg først havde hørt det, var der intet, der kunne stoppe mig i at prøve at besøge hende.

Se også: Sasha Klæstrup: - Selv Barbie får lavet bryster hjemme ved os

Så i april tog hun til Skotland for endelig at møde den kvinde, der havde rumsteret i hendes tanker, så længe hun kunne huske tilbage.

- Hun er den smukkeste kvinde med en vidunderlig familie. De gav mig en fantastisk velkomst, fortæller Eileen Macken til RTE, der fortæller, at hun stadig har det, som om hun svæver på en sky efter endelig at mødt 103-årige Elizabeth.

Faktisk tror hun aldrig, at hun kommer ned fra den sky igen.

- Jeg sagde, at vi kom fra Irland, og hun sagde, 'Jeg er født i Irland'. Jeg sagde, 'ved du hvad, jeg er din datter', og hun så bare op på mig, og så tog hun min hånd, fortæller Eileen Macken.

- Jeg tror ikke helt, hun har forstået det, men der var sådan et bånd mellem os. Det var fantastisk, fortæller den 81-årige datter.

Var aldrig i tvivl
Eileen, der selv er mor til tre, opdagede på sin rejse til Skotland også, at hun har to halvbrødre.

Selvom det skulle tage hende mange år at finde frem til sin familie, var hun aldrig i tvivl om, at det nok skulle lykkes en dag.

- Jeg tænkte, hvordan kan jeg være én person på denne planet og slet ikke have nogen - jeg var nødt til at tage ud og lede, fortæller hun.

- Vi havde tre dage med en vidunderlig glæde, som jeg aldrig før har oplevet, fortæller Eileen Macken.

- Du aner ikke, hvad det har gjort ved mig. Jeg er bare så lykkelig, slutter hun.

 

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere