1100 lemlæstede delfiner skyllet op på Frankrigs kyst

Der er sket en voldsom stigning i antallet af lemlæstede delfiner ud for Frankrig. Forskere er i vildrede

Regeringen må tage ansvar, mener chef for organisationen Sea Shepherd. Video: Sea Shepherd

Delfinerne mangler finner og andre kropsdele, når de døde skyller op på Frankrigs kyst.

Starten på 2019 har været historisk brutal med 1100 lemlæstede delfiner fundet på den franske kyst siden januar, skriver AP.

Det er en voldsom stigning sammenlignet med tidligere år.

- Der har aldrig været så mange (lemlæstede delfiner, red.). Allerede på tre måneder har vi slået sidste års rekord, der var en stigning sammenlignet med 2017.

- Og det var endda det højeste i 40 år, siger Willy Daubin, der er del af en forskergruppe på La Rochelle Universitet, som har undersøgt de lemlæstede delfiner.

Det er uklart for forskerne, hvad den voldsomme stigning skyldes, omend 90 procent af de døde delfiner menes at være omkommet efter at være blevet fanget i fiskenet, fortæller Duabin.

Den franske økologiminister, François de Rugy, er nu gået ind i sagen.

86 kommentarer
Vis kommentarer