12 årig dreng døde, fordi lærerne tog hans astma-medicin fra ham

Hans mor har med held kæmpet for, at skoleeleverne i Canada nu får tilladelse til at have deres astma-medicin på sig i skoletiden

Den 12-årige Ryan Gibbons er her fotograferet sammen med sin hund, før han døde af et astma-anfald. (Foto: PR Foto)
Den 12-årige Ryan Gibbons er her fotograferet sammen med sin hund, før han døde af et astma-anfald. (Foto: PR Foto)

Den kun 12-årige canadiske dreng Ryan Gibbons døde af et alvorligt astma-anfald på en skole i delstaten Ontario den 9. oktober 2012, fordi lærerne havde taget hans astma-medicin fra ham og låst det inde på skoleinspektørens kontor. Ryan Gibbons kunne sagtens have overlevet, hvis han havde haft mulighed for blot at række sin hånd ned i sin skoletaske og tage sin astma-medicin. Men på skolen havde man den politik, at elevernes astma-medicin skulle opbevares på skoleinspektørens kontor, og så kunne man ellers gå derop og få sin medicin, hvis man havde brug for det. Men det tog altså lidt for lang tid for Ryan Gibbons at komme hele vejen op til kontoret.

Da Ryan Gibbons begyndte at gispe efter vejret i forbindelse med sit astma-anfald, tog hans venner fat i ham og bar ham op til skoleinspektørens kontor, men Ryan Gibson besvimede på vej hen til kontoret, før han fik sit liv-reddende medicin, og han døde altså kort efter.

Siden den skæbnesvangre dag har Ryan Gibbons mor Sarah Gibbons kæmpet ihærdigt for at få gennemført en ny lov i Canada, der tillader skoleelever med astma at have deres astma-medicin i lommen eller i tasken. Den ny lov har oven i købet fået navnet 'Ryans lov' til ære for hendes afdøde søn.

Fik konfiskeret sin astma-medicin
Sarah Gibbons har tidligere til den canadiske tv-station CBC fortalt følgende om sin søns tragiske dødsfald:

- Jeg gav ofte min søn Ryan en ekstra astma-inhalator med i skole, netop for at forebygge en situation, hvor han ikke ville kunne nå op på skoleinspektørens kontor for at få sin astma-medicin. Men adskillige gange har lærerne konfiskeret hans medicin, siger Sarah Gibbons og tilføjer:

- Jeg fik ofte telefonopkald fra skolen, hvor en repræsentant fra skolen fortalte mig, at hans astma-medicin var blevet konfiskeret, og at jeg kunne hente medicinen på skolen. Han måtte ikke engang selv tage sin medicin hjem til vores bolig.

Sarah Gibbons har også tidligere fortalt, at hendes søn var en energisk dreng, der elskede motorcykler og var helt vild med at vandre i skovene.

- Der er så meget, jeg kunne fortælle om Ryan, og det er bare så hårdt. Jeg savner ham, fortæller Sarah Gibbons.

Ny astma-lov på skolerne
Med den nye astma-lov på skolerne i delstaten Ontario har man nu indført nye faste regler for astma-elever. Skolerne skal så vidt muligt sørge for, at eleverne ikke udsættes for ting, der kan sætte deres astma-anfald igang. Lærerne skal trænes i at genkende og behandle elever, der har fået et astma-anfald, og sidst men ikke mindst er det nu tilladt for astma-eleverne at medbringe og have deres astma-medicin meget tæt på sig selv hele tiden. Om det så er i tasken eller i lommerne.

 

 

 

 

 

66 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere