Annonce:
Annonce:

12-årig fandt mortergranat: - Skulle lægge den fra mig

Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste har siden bortsprængt mortergranaten

12-årige Marius Engelbrecht Linde fra Assentoft fandt en mortergranat første gang han var ude at gå med en metaldetektor. Privatfoto
12-årige Marius Engelbrecht Linde fra Assentoft fandt en mortergranat første gang han var ude at gå med en metaldetektor. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

Det er ikke hver dag, man sådan lige støder på en gammel mortergranat.

Men det var altså tilfældet for 12-årige Marius Engelbrecht Linde fra Assentoft, da han fredag eftermiddag i selskab med en voksen bekendt fik snuset sig frem til en mortergranat i 'Ørkenen' på Anholt.

- Mig og en jeg kender var ude med en metaldetektor for at se, om vi kunne finde nogle gamle mønter og sådan. Først så dukker der nogle patronhylstre op og lige bagefter finder vi den så, siger Marius Linde til Ekstra Bladet.

- Da jeg havde samlet den op, kunne jeg godt se, det var en mortergranat. Så ham jeg var ude at gå med, som ved meget om det, sagde med det samme, at han synes, jeg skulle lægge den fra mig igen hurtigst muligt og gå væk fra den, tilføjer den 12-årige dreng, som til dagligt mest går op i cykelløb.

Annonce:

Også Marius' mor, Rikke Engelbrecht, var meget spændt på vegne af sin søn.

- Det er jo en ret stor oplevelse for sådan en 12-årig dreng, der aldrig har prøvet at gå med en metaldetektor før, siger hun tik Ekstra Bladet.

- Han var helt vildt spændt og han ville jo rigtig gerne have været derude til bortsprængningen, men man skal jo holde 300 meters afstand, tilføjer hun.

Mortergranaten var ifølge politiet af ældre dato. Privatfoto
Mortergranaten var ifølge politiet af ældre dato. Privatfoto
 

Oprettede sikkerhedszone
Politiet blev straks kontaktet, og kort tid efter blev der oprettet en sikkerhedszone, og et par huse i området blev hastigt evakueret.

- Der er nogle enkelte huse, som står inden for den sikkerhedszone, som vi har oprettet. Derfor er der nogle beboere, som har fået at vide, at de ikke kan være i deres huse, når der skal foretages sprængning, sagde Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi tidligere på dagen til Ekstra Bladet.

Siden fundet har Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) været forbi for at bortsprænge mortergranaten. Østjyllands Politi oplyser, at alt foregik i ro og mag uden nogle skader, og at sikkerhedszonen igen er ophævet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: