12-årig sigøjner klogere end Einstein

Blandt de allerklogeste i verden: Scorer 162 i IQ-test

Nicole Barr viste tidligt tegn på at være klog. (Foto: SWNS)
Nicole Barr viste tidligt tegn på at være klog. (Foto: SWNS)

Den kun 12-årige Nicole Barr bliver hyldet som et geni, efter hun har fået en bedre IQ-score end Einstein.

Sigøjnerpigen fik maksimalt pointudbytte for en ung person hos Mensa, 162, hvilket er to point højere end forsker Albert Einstein og professor Stephen Hawking, en af verdens førende teoretiske fysikere.

Det gør, at Nicole Barr, som er en del af et omrejsende samfund i Harlow, Essex, er blandt de klogeste én procent i verden. Det skriver westerndailyexpress.

Den gennemsnitlige IQ-score for en voksen er 100, mens en måling over 140 anses for at være genial.

- Det er dejligt at være i medierne for noget godt for en gangs skyld. Det viser bare, at det ikke betyder noget, hvor man kommer fra, alle kan være akademisk intelligente, siger Nicole Barrs far, James (36).

Nicole var adskillige år forud for sine klassekammerater allerede i indskolingen og kunne løse komplekse matematikopgaver, før hun var 10 år.

Der er 110.000 medlemmer af Mensa på verdensplan og kun otte procent er under 16 år.

Testen er tilrettet børnenes alder, og det er kun børn, der kan opnå en score på over 161, som er det maksimale resultat for en voksen. Selv om et resultat på 162 ikke er ukendt, så er det stadig meget sjældent.

220 kommentarer
Vis kommentarer