12-årige Selmas opråb til drengene: De tror vi er en flok sexbomber

Selv om man er 12 år kan man sagtens have en holdning til seksualmoral og kønsroller. Det er Selma Klarskov et levende bevis på

12-årige Selma mener, at mange drenge har et seksualbillede, der slet ikke stemmer ens med virkeligheden. (Arkivfoto: All Over Press)
12-årige Selma mener, at mange drenge har et seksualbillede, der slet ikke stemmer ens med virkeligheden. (Arkivfoto: All Over Press)

12-årige Selma Klarskov for Charlottenlund i Nordsjælland har fredag skrevet et læserbrev, der allerede har vakt enorm opsigt.

I lokalavisen 'Villabyerne'  kommer hun med et opråb til jævnaldrende drenge og deres forældre. 

Under en tur i Botanisk Have med sin klasse faldt snakken nemlig på, hvad drengene forventer, at pigerne vil være med til i forhold til sex.

Det har efterfølgende fået hende til at skrive debatindlægget med titlen 'Kære drengeforældre - hvor er I?'. 

Hun skriver, at drengene har et helt forvrænget syn på kønsroller, og at de tror, at pigerne er en 'flok sexbomber' de kan bruge efter forgodtbefindende.

'En af grundene til, at jeg tror, de har de her forestillinger, er, at de synes, det er vanvittig fedt at oprette Facebook-grupper, hvor de skiftes til at lægge helt forskruede porno- og andre former for sex-videoer ind'. skriver Selma Klarskov.

Rub neglene og tag en snak
I indlægget kommer hun også en med skarp kritik af drengenes forældre, som hun ikke mener er deres opgave voksen.

'Jeg tror bare, at I skal rubbe neglene og tage en ordentlig snak om det med jeres drenge. Fortælle dem, at det ikke er sådan, det foregår i virkeligheden. At vi piger er mere end det, de ser, når de klikker rundt i deres Facebook-grupper, og det er drengene forhåbentlig også?, siger Selma Klarskov.

Efter indlægget i Villabyerne har Politiken interviewet Selma i hendes hjem i Charlottenlund, hvor hun forklarer, at hun er træt af dominerende drenge, der taler om porno i alle frikvartererne.

- Lige nu skal vi lægge øre til det. Men om nogle år forventer de måske, at vi også skal lægge krop til. Og hvad er deres forventninger så?, siger Selma Klarskov til avisen.

185 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere