12 danske børn smittet med corona

I alt har tre børn været indlagt efter at være blevet smittet med corona, oplyser Statens Serum Institut

Særligt én gruppe af befolkningen hænger i bremsen, når det kommer til at dæmme op for virussen, mener statsministeren, der gav en opsang på sit seneste pressemøde. Video: Anthon Unger

12 børn under ti år er torsdag konstateret smittet med corona i Danmark.

Heraf har tre været eller er indlagt. Ingen har dog på nuværende tidspunkt en alvorlig infektion. Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Børnene er primært blevet undersøgt på grund af luftvejs-symptomer eller feber.

'Næsten alle børnene har været i kontakt med et andet bekræftet tilfælde eller har været ude at rejse til risiko-områder', skriver Statens Serum Institut.

Men selvom 12 børn nu er bekræftet smittet, svarer det til kun fire procent af i alt 1176 personer mellem 0 og 19 år, der er blevet testet.

Se også: De håndterede det på vidt forskellig vis - et sted gik det galt

129 er indlagt i Danmark
I alt er 1057 mennesker konstateret smittet med corona i Danmark. Da ikke alle symptomer testes, og regeringen har ændret teststrategi flere gange, regnes der med et betydeligt mørketal, oplyser Statens Serum Institut.

'Man kan ikke sammenligne tallene på påviste COVID-19 tilfælde fra før og efter d. 12. marts, da testningsstrategierne var helt forskellige. Fremover skal vi se på udviklingen i antallet af alvorlige tilfælde påvist fra d. 12 marts og fremover', står der i pressemeddelelsen.

129 danskere er indlagt, herunder 28 personer på intensiv. Fire ældre mennesker, der har haft corona, er døde.

Af de danske smittetilfælde er størstedelen mænd. De fleste smittede er mellem 40 og 49 år, fremgår det af pressemeddelsen.

56 kommentarer
Vis kommentarer