12 solarier med for kraftige stråler meldt til politiet

Efter en stikprøveundersøgelse er flere solcentre i Danmark blevet politianmeldt, som følge af for kraftig stråling, der kan udgør en sundhedsrisiko

Ligesom sidste år har Sikkerhedsstyrelsen foretaget en undersøgelse af en række danske solcentre. Det har medført 25 politianmeldelser. Foto: Thomas Sjørup
Ligesom sidste år har Sikkerhedsstyrelsen foretaget en undersøgelse af en række danske solcentre. Det har medført 25 politianmeldelser. Foto: Thomas Sjørup

Den blege vinterhud bliver gyldenbrun, mens de kunstige solstråler kan give en falsk følelse af, at du befinder dig på en strand i Sydeuropa.

En ny stikprøvekontrol foretaget af Sikkerhedsstyrelsen viser, at i 12 tilfælde har solarier udsendt så kraftig stråling, at det udgør en sundhedsfare, hvilket er i strid med reglerne.

Det har nu ført til, at solcentrene er blevet politianmeldt.

- I tolv af tilfældene brød solcentre reglerne for, hvor kraftig strålingen må være, forklarer Lone Hansen, der er kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

Derudover har 13 solcentre ikke været registreret hos Sikkerhedsstyrelsen, som er et krav. I alt fik 71 solcentre over hele landet besøg i løbet af 2017.

- Det er desværre ikke første gang, at vi er nødt til at politianmelde solcentre for at overtræde solarieloven, når det gælder stråling. I foråret 2016 anmeldte Sikkerhedsstyrelsen 14 solcentre, der ikke overholdt solarielovens grænser for stråling, siger kontorchef Søren Assenholt Muff.

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside står der, at der i øjeblikket er 745 registrerede solcentre i Danmark.

 Gå aldrig i solarie, hvis:

Du er under 18 år 

Du ofte blev solskoldet som barn 

Du eller din nærmeste familie har haft hudkræft 

Du tager medicin, som gør huden lysfølsom 

Din hud er lys eller fregnet 

Du let eller altid bliver solskoldet 

Du allerede er solskoldet 

Du har mange modermærker eller misfarvede pletter

Kilde: Sundhedsstyrelsen

DSF: Intet faktuelt
I følge Henrik Marx, der er formand i Dansk Solarie Forening, skal man tage dette med ophøjet ro. Han mener ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem rør med mere end 0,3 Wm2, som er det lovpligtige, og brugernes sundhed. Det handler om effekt og eksponering.

- Der er ikke noget faktuelt i, at det hænger sammen på den måde. UV-strålingen svarer godt til den mængde, man finder i den naturlige sol, forklarer han til Ekstra Bladet.

Derfor er Henrik Marx ikke så bekymret for fundet af 12 solarier med for kraftige rør.

- Det er klart, at hvis forbrugerne solbader i for lang tid, samtidig med rørene er for kraftige, så øger det risikoen for, at de kan få en solforbrænding. Men mig bekendt er der ingen indberetninger om forbrændinger.

Henrik Marx siger, at det som sådan ikke har nogen betydning, at strålingerne overstiger det tilladte. Det ville være det samme som at lægge mere end 10-20 minutter på stranden nær Ækvator. Foto: Privat
Henrik Marx siger, at det som sådan ikke har nogen betydning, at strålingerne overstiger det tilladte. Det ville være det samme som at lægge mere end 10-20 minutter på stranden nær Ækvator. Foto: Privat
 

Samtidig forklarer formanden for Dansk Solarie forening, at man skal huske at skelne mellem solcentre og solarier. I følge hans udregning findes der i gennemsnit fem solarier i et solcenter. Det vil sige, at omkring 350 solarier er blevet undersøgt. Her faldt 12 i fælden. Det svarer til godt tre procent.

- Jeg ved ikke, om jeg havde forventet mere eller mindre. Loven er relativ ny. Målsætningen er selvfølgelig nul fejl. Men det når man nok ikke nogen steder.

Gamle solarier
Formanden har samtidig et gæt på, hvorfor nogen falder i strålningsfælden.

- Jeg gætter på, at det handler om ældre solarier, som er opsat og taget i brug før loven trådte i kraft. Men jeg ved det ikke konkret. De solarier som mine medlemmer kan købe, bliver leveret med 0,3 Wm2.

Dog opfordrer han til, at hvis man som forbruger gerne vil sikre sig, at solbadningen foregår under kontrollerede forhold, skal man lægge mærke til tre ting:

- Der skal være beskyttelsesbriller, behandlings- og en betjeningsvejledning på dansk. De skal være ophængt ved solariet.

Fakta om solarieloven

I følge solarieloven skal alle solcentre være registreret hos Sikkerhedsstyrelsen

Solarier skal være mærket med UV-type, og kun UV-type 3 må benyttes i ubemandede solcentre

Der skal være en betjeningsvejledning ved solariet

Brugerne i et solcenter skal have adgang til beskyttelsesbriller

Der skal være ophængt informationsplakater fra Sundhedsstyrelsen med sundhedsråd ved brug af solarier

Af hensyn til brugernes sundhed må strålingen fra solariernes rør højst være 0,3Wm2

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen