12-tals Marius vender tilbage til Danmark

Marius Youbi vender i dag tilbage til Danmark, efter han blev udvist for at arbejde for meget

Den 31-årige camerouner kan fortsætte sin uddannelse til ingeniør i Herning. Foto: Privatfoto
Den 31-årige camerouner kan fortsætte sin uddannelse til ingeniør i Herning. Foto: Privatfoto

Superstudenten fra Cameroun vender fredag tilbage til Danmark. Det sker efter, at han har fået nyt job i en vindmøllevirksomheden KK Wind Solutions i Ikast. På den måde får Marius nu midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Se også: Superstudenten Marius blev udvist: Nu kommer han tilbage til Danmark

Marius har skudt papegøjen
KK Wind Solutions har ansat Marius som fuldt lønnet ingeniør i stedet for praktikant, og dermed får Marius opholdstilladelse efter beløbsordningen, hvor kravet er en ansættelseskontrakt og en løn på minimum 375.000 kroner om året, skriver BT. 

Udviklingschef i KK Wind Solutions, Henrik Lykke Christiansen, siger, om ansættelsen af Marius, til Politiken:

- Marius har nogle gode menneskelige og faglige kvalifikationer. Vi har aftalt en model med Aarhus Universitet i Herning, hvor han får mulighed for at færdiggøre sin bachelor, mens han arbejder hos os. Vi har tiltro til, at Marius dimitterer sammen med sine studiekammerater i januar 2017.

Se også: Super-studerende bliver udvist: Arbejdede for meget

Og Marius selv er glad for den chance, som KK Wind Solutions har givet ham:

- Jeg skulle nærmest slå mig selv for lige at vågne op. Danskerne har en lidt sjov humor, så jeg troede, det var ironi. Over 300.000 kroner om året? Til lille mig? Men det var alvor. Jeg var meget rørt, kan jeg godt sige dig, siger han til Politiken.

Arbejdede for meget
I januar blev den 31-årige superstudent udvist, fordi han arbejde for meget i forhold til reglerne. Det gjorde han dog, for at få råd til sin uddannelse. Det betød, at han d. 7. januar sad på et fly tilbage til Cameroun. Det skabte store protester blandt den danske befolkning. Også Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, er uenig med udvisningen: 

- Det har fra første dag været et studie i bureaukrati af værste skuffe, hvor ingen myndigheder har formået at handle fornuftigt, men udelukkende har tolket juraen meget stramt, siger hun til BT.

Marius har hele tiden haft danskernes opbakning. Efter udvisningen blev der samlet underskrifter sammen, og borgerne i Herning arrangerede en demostration. Nu kan de glæde sig til at få Marius hjem igen.

Se også: Udviste Marius scorer 12-tal igen

70 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere