Hver dag får 125 asylsøgere en kontrolafgift i et DSB-tog, fordi de ikke har styr på billetten.
Det viser en opgørelse, som DSB har foretaget for Ekstra Bladet.
Asylsøgere tegner sig for en større og større del af de gennemsnitligt 1000 kontrolafgifter, der dagligt udstedes af DSB-kontrollører. Noget tyder på, at kontrolafgiften på 750 kroner ikke har en tilstrækkeligt afskrækkende effekt på personer med bopæl på et asylcenter.
- Det er et betydeligt problem og har været det nogle år efterhånden, siger Aske Wieth-Knudsen, underdirektør hos DSB.
Kan ikke løse problemet
DSB har i løbet af det sidste år udskrevet kontrolafgifter for 30 millioner kroner til asylsøgere. Og selv om DSB gør, hvad trafikselskabet kan for at informere asylsøgerne om de konsekvenser, der er ved at rejse uden billet, så er fornemmelsen hos Aske Wieth-Knudsen, at det bliver værre og værre.
Det skyldes givetvis, at DSB ikke har mulighed for at inddrive en eventuel gæld fra asylsøgere via Skat.
Det er et problem for DSB og andre trafikselskaber, som de ikke kan løse alene, hævder underdirektøren.
- Vi gør en del forebyggende. Og vi kan gøre en del selv, men vi kan ikke løse udfordringen, siger Aske Wieth-Knudsen videre.
Ingen sættes af toget
DSB har for en del år siden ændret sine procedurer, når der udskrives kontrolafgift i toget. Passagerer bliver ikke længere bedt om at stige af toget ved næste station. Når først de har modtaget en kontrolafgift, kan de i princippet fortsætte rejsen helt til endestationen, hvis de vil.
DSB har et princip om, at sagsbehandling ikke skal foregå i togene. Derfor oplever øvrige passagerer ikke længere, at nogen sættes af toget, fordi de ikke har billet. Ekstra Bladet erfarer, at det ikke så sjældent sker, at kontrollører udskriver afgifter til hele grupper af asylsøgere, som overhovedet ikke lader til at have nogen samvittighedskvaler over det.
- Vi udfører ikke politiarbejde. Vi kan ringe til politiet. Men det er altid en afvejning, om vi skal gøre det eller ej. Sidder man i et tog med 500 passagerer, der venter på at komme hjem, så er det ikke i nogens interesse at holde toget tilbage, for at politiet kan komme om bord, forklarer Aske Wieth-Knudsen.
Besøger asylcentre
I stedet tager DSB ud på asylcentrene og fortæller om, at det kan påvirke asylsøgeres mulighed for at få asyl i Danmark, hvis de har for mange kontrolafgifter hos DSB. Det kan ske, hvis DSB på et tidspunkt sender sagen til vurdering i retten, og asylsøgeren på den måde risikerer at få en dom.
Men der skal rigtig meget til, før sagen ender i retten, oplyser Aske Wieth-Knudsen.
- Det eneste, vi kan gøre, er at registrere så godt som muligt, hvem det er, der rejser gratis med toget. Ved gentagelser kan vi politianmelde. Og så er det jo op til politiet, om der skal ske yderligere. Vi kan vanskeligt gøre mere, end vi allerede gør, forklarer underdirektøren.
Samme tendens andre steder
Også Movia og Metro Service i København melder om mange kontrolafgifter til personer uden dansk cpr-nummer. Men modsat DSB har de øvrige selskaber ikke specifikt trukket tallene for asylansøgere ud. Her er det alene udlændinge, der optræder i tallene.
Siden 1. januar 2016 er der hos Movia givet 8.825 kontrolafgifter til personer uden cpr-nummer ud af i alt 70.000. Hos Metro er det omkring 20 procent af foreløbig 56.000 i 2017, som har fået kontrolafgift, og som ikke har cpr-nummer.
Hos Metro understreger kommunikationschef Jette Clausen, at der i det samlede antal kontrolafgifter også er inkluderet sager, som har handlet om manglende billet til cykler og hunde. Metro udstedte 56.000 afgifter i 2014. Tallet var steget til 63.000 i 2015. I 2016 fik 69.000 en kontrolafgift.
***Ehsan kører på røven i linje E***
22-årige Ehsan Rahmanti er et stort spørgsmålstegn, da Ekstra Bladet møder ham på Allerød Station torsdag klokken 11.10.
Han er lige steget af Movias bus 381, som har samlet ham op ved asylcenter Sandholm.
I lommen har han et id-kort og en busbillet på to zoner, som kun er gyldig til bussen.
Og da han stiger på S-togs linje E på vej mod Københavns Hovedbanegård gælder billetten ikke.
- Jeg ved ikke, hvordan man køber en billet, siger han til Ekstra Bladet.
- Jeg har ikke kreditkort til at bruge automaten på stationen. Og min mobiltelefon beslaglagde politiet, da jeg ankom til landet i går, siger Ehsan Rahmanti videre.
Håber på at slippe
Ehsan Rahmanti har også en 200-kroneseddel i lommen. Og da Ekstra Bladet forklarer ham, at han ville have kunnet købe billet i 7-Eleven på stationen, trækker han opgivende på skuldrene.
- Hvis der kommer en kontrollør, vil jeg vise mit id-kort. Og så vil jeg fortælle, at jeg er ny her. Så slipper jeg måske, siger Ehsan Rahmanti, som fortæller til Ekstra Bladet, at han i Afghanistan læste jura, og at han har brugt 8000 dollars på at rejse alene til Danmark.
Underdirektør i DSB, Aske With-Knudsen, fortæller, at det kan være svært at gøre op, hvad det reelle tab for DSB er med de mange asylsøgere, som aldrig betaler deres gæld til DSB. Men det er ikke uden omkostninger at opkræve afgiften, sende rykkere ud og føre sager med politiet. Både i toget og i kundecentret koster det ressourcer, forklarer Aske Wieth-Knudsen.
- Ehsan Rahmanti er et godt billede på, at det giver god mening at have en forebyggende informationsindsats, siger Aske Wieth-Knudsen.
***Ikke muligt med gratis befordring***
Det kan virke omsonst at give asylsøgere kontrolafgifter i tog og busser, når flere tilsyneladende bliver ved og samler bunker af afgifter, som aldrig bliver betalt, og som Skat ikke har en chance for at inddrive. Men det er ikke en mulighed at droppe besværet og de mange ressourcer, som trafikselskaberne lægger i at forebygge.
Det kunne ellers være en mulighed at lade asylsøgeres id-kort fungere som rejsehjemmel på samme måde som værnepligtige får gratis befordring med bus og tog.
Hos Udlændingestyrelsen afviser kontorchef Ditte Kruse imidlertid muligheden.
- Reglerne i udlændingeloven om kontante ydelser til asylansøgere er meget klare og åbner ikke op for, at vi særskilt kan give kontante ydelser til almindelig, privat transport med bus eller tog. Den enkelte må selv afholde private transportudgifter og eventuelle bøder. Transportudgifter dækkes kun til særlige formål, f.eks. når en asylansøgere skal flytte mellem asylcentre eller skal til asylsamtaler, aktivering eller sundhedsbehandlinger, siger Ditte Kruse.
***Tal ryster politikere***
Hverken trafikselskaberne eller Udlændingestyrelsen har et bud på, hvordan man får reduceret antallet af asylsøgere, som får udstedt kontrolafgifter. Alle steder peges der på, at der skal findes en politisk løsning på problemet.
Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) siger til Ekstra Bladet, at trafikselskaberne bør skrue bissen på over for de udlændinge, som helt uden konsekvens kører gratis i bus og tog.
- Jeg mener jo, at de skal sættes af på næste togstation. Man må tage konflikterne i toget. Eskalerer det, må man tilkalde politiet, siger Martin Henriksen.
- Jeg synes, at når en asylsøger får en bøde og ikke betaler, så må han sidde den af. Det vil være fint, at får man en bøde to gange, så koster det en uge som frihedsberøvet. Og for min skyld behøver han slet ikke komme forbi en dommer, siger Martin Henriksen, som afviser samme hårdhændede kurs over for personer med cpr-nummer.
Rystende
Socialdemokratiets udlændingeordfører Dan Jørgensen fortæller, at tallene fra trafikselskaberne er rystende.
- Det er helt uacceptabelt. Det går simpelthen ikke, at der skal bruges så mange ressourcer på det her spørgsmål. Der skal en anderledes konsekvent tilgang til det her problem. Asylsøgere skal vide, at de skal overholde landets love, når de kommer hertil, siger Dan Jørgensen.
Dan Jørgensen vil nu have både udlændingeminister Inger Støjberg (V) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) til at forholde sig til problemet og komme med konkrete løsningsforslag.
- De har jo begge ansvar her. Nu tvinger vi dem til at forholde sig til det over for folketinget, siger Dan Jørgensen videre.
