13-årige piger på beauty-camps: Lærer at lægge makeup og gå catwalks

Arrangøren bag halvårlige 'beauty camps' mener ikke, at det er et problem at unge piger lærer om styling og fotoshoots. Det handler om en fed oplevelse for de unge, understreger han

Pigerne lære blandt andet at lægge makeup under eventet. Foto: Philip Davali
Pigerne lære blandt andet at lægge makeup under eventet. Foto: Philip Davali
Følg Samfund

I en tid hvor mange unge piger kæmper med selvtilliden, og især Facebook og Instagram er under angreb for at skade den mentale tilstand hos unger piger, arrangerer danske ungdomsskoler såkaldte beauty camps for netop denne aldersgruppe. 

Her er 20 ungdomsskoler med til at arrangere, at piger og unge fra LGBT+-miljøet i alderen 13-17 år blandt andet lærer at lægge makeup, gå catwalks og lave fotoshoots.

Det er virksomheden Danseklubbens afdeling Ungevent, som står bag 'Danmarks største Beauty Camp', hvor unge fra hele landet deltager i de halvårlige events i uge 7 og 42, som foregår på Midtjysk Efterskole i Ejstrupholm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her er et eksempel på et program for de unge piger, som deltager i Beauty Camps. Screendump
Her er et eksempel på et program for de unge piger, som deltager i Beauty Camps. Screendump

Styling og performance
Ungevent skriver på sin hjemmeside, at formålet med den tre dage lange begivenhed blandt andet er, at:

'De unge skal lære om styling og perfomance'.

Derudover lover virksomheden, at der også er fokus på fællesskab.

'Campen er mere end bare make-up, håropsætning og flotte negle. Pigerne tages igennem en rejse, hvor de skal bo med veninderne på værelser, som gik de på efterskole', lyder det på hjemmesiden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pigerne lærer eksempelvis at gå catwalk under eventet. Foto: Jonas Olufson
Pigerne lærer eksempelvis at gå catwalk under eventet. Foto: Jonas Olufson
 

En fed oplevelse
Ekstra Bladet har talt med de to personer, som står bag Ungevent og Beauty Camps. Her mener Adnan Suhonjic, at de er med til at give unge en god oplevelse:

- Beauty Camp er et samarbejde på tværs af en del af landets Ungdomsskoler. Formålet med campen er ikke at lære de unge at lægge makeup eller at gå catwalk, men at få skabt et godt fællesskab igennem aktiviteter, som de unge efterspørger.

- ’Beauty’ er et bredt ord, og for os betyder det også indre skønhed. Når vi tager ud på skoler for at få de unge til at tilmelde sig, så er de unge ikke i tvivl om, hvilke aktiviteter de kan forvente sig. ’Beauty’ er derfor også en fællesnævner for de mange aktiviteter.

- Over halvdelen af deltagerne på campen er hverken dem, man vil kalde 'dronningerne' eller de smarte i klassen. Det er faktisk meget rolige unge, som er der for at få en unik oplevelse og møder andre unge. Her bliver der skabt overraskende mange nye venskaber på tværs af ungdomsskolerne.

- Men det er jo jer, der bestemmer, hvad der skal fokuseres på under de her events. Det er veldokumenteret at mange unge piger har store problemer med at leve op til Instagrams til tider forvrængede virkelighed. Er det ikke sådanne events som jeres, der netop er med til at skabe sådanne problemer?

- Nej – tværtimod! Beauty Camp er på ingen måder en skønhedskonkurrence eller med til at forvrænge virkeligheden. I stedet kan deltagerne lære det basale om makeup og styling, og hvordan de kan uddanne sig inden for disse fag. Alle underviserne indleder hver workshop med et oplæg om, hvordan de unge kan uddanne sig til de erhvervsmæssige eller selvbetalte uddannelser.

For fællesskabets skyld
- Så det er ikke et skridt i den forkerte retning at piger helt ned på 13 år skal lære at lægge makeup?

- Nej, bestemt ikke! Vores workshop er med til at informere deltagerne omkring det at bruge makeup. De får viden omkring produkternes indhold, så de ved, hvad der er sundere at bruge end andet. Derudover lærer de også, hvordan de skal lægge det. Det er op til den enkelte deltager, hvor meget de ønsker at lægge på sig selv. Nogen vælger kun at bruge en eyeliner, mens andre laver noget helt andet, som en halloween-makeup, fordi det ikke siger dem noget at lægge normal makeup. De er her for fællesskabets skyld.

- Hvad tænker I om jeres ansvar for, at jeres event ikke forvrænger unge pigers forestilling om, hvad der er 'det rigtige' i forhold til deres udseende?

- Vi er utrolig mange dygtige medarbejdere og undervisere til stede, som er nøje udvalgt af os eller selve ungdomsskolerne. Vi stiller et krav fra alle vores undervisere: at de har rette pædagogiske kompetencer til at udvikle en sund kultur blandt de unge deltagere.

- Vi har masser af fede aktiviteter på campen, alt fra danseworkshop til watercatwalk på vandet, bombe-konkurrence fra vipperne, bumberballs, musik-quiz, fodspa og meget mere. Fælles for det hele er, at det handler om et godt fællesskab på tværs af Danmark.

Ekstra Bladet har også forsøgt at få et interview med forstanderen på Midtjysk Efterskole, hvor eventet finder sted. Men det er først muligt mandag, lyder svaret.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.